En stigning på to anmeldelser mere på ét helt år.
Det er det foreløbige resultat af kampagnen "Stop Hadforbrydelser", som med store bannere i gadebilledet og annoncer i aviser og bag på busser blev lanceret i 2010 af Københavns og Frederiksberg Kommune, Københavns Politi og Institut for Menneskerettigheder.
Et primært mål med kampagnen til 1,9 millioner kroner var nemlig at få beboere i hovedstaden til at anmelde det, hvis de blev udsat for forbrydelser motiveret af had, såkaldte hatecrimes.
Men hos politiet har de ikke haft travlt efterfølgende på den konto, viser nye tal fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Hvor der i 2009 blev registreret 47 gerningsforhold om hadforbrydelser i København, var det tal på 49 sager i 2010.
Den minimale stigning skuffer på Københavns Rådhus.
"Når vi ser på antallet af anmeldelser, er det klart, jeg er skuffet," siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) til Newspaq.
"Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med, at vi ikke har fået tallene for anmeldelser til at stige, når vi ved, der finder mange flere hadforbrydelser sted," siger Anna Mee Allerslev.
Hun siger samtidig, at hun er tilfreds, når det gælder det andet mål med kampagnen, som er at få skabt opmærksomhed om emnet.
Trods de få anmeldelser, tyder undersøgelser på, at mange flere finder sted.
Alene i forhold til vold viser årlige beregninger fra Justitsministeriet, at der sker godt 10.000 voldssager på landsplan årligt, hvor motivet er had pga. en persons trosretning, hudfarve eller seksuel orientering, forklarer politiassistent Jesper Høg, der er projektleder for kampagnen.
Han mener, at pengene godt givet ud.
"Målbarhed er rigtig vanskeligt, når man laver kriminalpræventiv arbejde eller arbejde, der går på at øge anmeldelsesvilligheden. Vi kan læse i PET's rapport, at der tilsyneladende ikke er sket det store i 2010, og så må vi se, hvad der sker til næste år," siger han og tilføjer:
"Jeg vurderer, at effekten af vores kampagne er rigtig god. Den har opnået en masse omtale og debat i København."
En tredjedel af kampagnemidlerne - i alt 600.000 kroner - er givet fra det daværende Integrationsministerium og er dermed skattekroner, mens resten er fra private fonde.