En tidlig morgen den 7. maj 1945 i Geels Skov - to dage efter befrielsen - blev det formodede stikkerægtepar Yngve og Hildur Nielsen henrettet med maskinpistoler og efterfølgende nakkeskud af en særenhed fra modstandsgruppen Holger Danske, der havde til opgave at likvidere stikkere. Det var frihedskæmperen Povl Falk-Jensen, der gav ordren og affyrede det første skud.
Nu er Povl-Falk Jensen blevet politianmeldt for drabet på stikkerægteparret, der skete få dage efter Danmarks befrielse, erfarer Radio24syv. Dermed er et 73 år gammelt dobbeltdrab landet på skrivebordet hos Københavns Politi. Det er uvist, hvem der står bag politianmeldelsen.
Ditlev Tamm, professor i retshistorie på Københavns Universitet og en af landets førende eksperter på retsopgøret efter besættelsen, mener ikke, der er tvivl om, at Povl Falk-Jensens handlinger rent strafferetsligt var drab.
"Politiet er nødt til at efterforske det. Vores strafferetssystem er indrettet sådan, at man ikke nødvendigvis skal rejse tiltale - anklagemyndigheden har muligheden for at bruge opportunitetsprincippet og ikke rejse sag. Men det korrekte ville være at lade domstolene afgøre det og ikke lade det være op til anklagemyndigheden," siger han til Radio24syv.
Dobbeltdrabet i Geels Skov var ikke Povl Falk-Jensens første og eneste drab - med 11 likvideringer har han rekorden for flest personlige stikkerdrab under besættelsen. Men i modsætning til de andre stikkere blev ægteparret først dræbt efter befrielsen. Drabet er aldrig blevet efterforsket færdigt, og sagen blev hurtig henlagt og mørklagt efter krigen.
Anmeldelsen af den 98-årige frihedskæmper er kommet, efter at Povl Falk-Jensen sidste måned erklærede i Radio24syv, at hævn havde været et stort motiv, og at han ikke havde behøvet at skyde ægteparret.
"Jeg kunne ikke forestille mig anden verdenskrig slutte, uden de to skulle ned og ligge. Jeg var endda parat til at tage dødsstraf for det. Bare de ikke slap," sagde Povl Falk-Jensen til Radio24syv.
Politiet er forpligtet til at efterforske forbrydelser, hvis der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold er begået. Derfor er politiet og anklagemyndigheden nu nødt til at tage stilling til, om man skal påbegynde en efterforskning og sigte den 98-årige Povl Falk-Jensen.
Til Radio24syv fortæller straffelovsekspert og professor emerita Eva Smith, at der intet står i vejen for at retsforfølge den tidligere Holger Danske-modstandsmand.
"Drab forældes jo aldrig. Så teoretisk er der mulighed for at gennemføre en sag mod ham. Jeg tvivler meget på, man vil gøre det, fordi han er så gammel - men teoretisk kan det godt lade sig gøre."
Og det burde man, hvis det står til juraprofessoren Ditlev Tamm.
"Jeg mener, man bør retsforfølge ham. Det bør nok ende med, man dømmer ham for drab, men fritager ham for straf eller giver ham en betinget straf. Men at få undersøgt det nu ville være en enestående lejlighed til at gøre op med et stykke fortid, der stadig er uafklaret."
Forfatteren Peter Øvig Knudsen, der som den første fik aktindsigt i de mørklagte stikkerdrab og har beskrevet dem i bogen "Efter Drabet", kalder Povl Falk-Jensens handlinger for "et modbydeligt dobbeltdrab".
"Han er en morder. De drab, han har begået under krigen, kender jeg ikke noget til - jeg kan ikke sige, om der har været god grund til det eller ej. Men jeg kan helt utvetydigt sige, at den 7. maj er der ingen som helst andet grund til at dræbe et ægtepar end blodrus, hævntrang og magtliderlighed," siger han til Radio24syv. Peter Øvig Knudsen mener dog, det ville være meningsløst at retsforfølge Povl Falk-Jensen.
Povl Falk-Jensen svarede i maj måned på spørgsmålet, om han anerkendte, at det var et mord, han begik: "Ja. Det gør jeg faktisk. Og jeg fortryder overhovedet ikke," sagde han til Radio24syv.
Juraprofessor Ditlev Tamm fremhæver, at man konsekvent har retsforfulgt nazister, der er blevet stillet for retten mere end 60 år, efter de begik deres gerninger under krigen. For eksempel den danske SS-officer Søren Kam.
"Nu drejer det sig jo om personer på den anden side. Men skal man være retfærdig, som man bør være efter det grundlæggende princip om lighed for loven, så burde man rejse en sag," siger juraprofessor Ditlev Tamm til Radio24syv.
Advokaturen for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi skriver i en mail til Radio24syv: "Københavns Politi har ingen kommentarer til det emne du nævner og vi ønsker heller ikke at udtale os til baggrund."
Justitsministeriet oplyser i en mail, at det heller ikke har nogen kommentarer til den konkrete sag.