- Du mærker dine fødder blive tunge, dine ben, dine arme. Du mærker, hvordan du slapper af over hele kroppen, hvordan dit ansigt slapper af, så din mund åbner sig let....
Jeg sidder på en briks hjemme hos Lone Rasmussen. Og ganske rigtigt. Jeg er i gang med at blive hypnotiseret. Ikke på en måde, så jeg lige om lidt hopper rundt som en kylling, men af den simple grund, at jeg skal holde op med at ryge.
Fra nu af bliver det nemlig alt for svært at være ryger. Og rygning er en stor del af min identitet men på den måde, at jeg synes, det fedeste ved at ryge er smøgen i byen sammen med en god drink. Og det kan bare ikke lade sig gøre mere med de nye rygeregler, så hvorfor blive ved?
Jeg har faktisk været holdt op en gang tidligere. I hele to år. Men for ni måneder siden begyndte jeg igen og har siden da røget som en skorsten. Og jeg elsker at ryge, men er begyndt at kunne mærke konsekvenserne. Jeg hoster, min kondition er blevet dårligere, og jeg begynder at kunne se det på min hud.
Så da jeg sætter mig i Lone Rasmussens stol, er jeg motiveret. Ikke 100 procent, men næsten.
Lone forklarer mig, at jeg ikke skal koncentrere mig om at huske alt, hvad hun siger. For det er ikke sikkert, jeg er i stand til det.
Hun begynder at tale om dengang, jeg begyndte at ryge. Hun beder mig gå tilbage, huske scenen. Jeg ser mig selv sidde på en trappesten med mine venner. De griner af mig, fordi jeg ikke kan inhalere, og jeg vil jo bare gerne være sej, så jeg lærer det.
Hun beder mig tænke over, om jeg ikke kunne være sej på andre måder, Jo, nikker jeg, og det beder hun mig fortælle mit 14-årige jeg.
Herefter går vi ni måneder tilbage. Det var der, jeg begyndte at ryge igen. Min kæreste skred, og Lone beder mig fortælle om det. Pludselig mærker jeg tårerne trille ned af kinden. Jeg har ikke grædt over det i meget lang tid, men der er blevet åbnet op for noget her. Lone bliver ved med at spørge ind til situationen. Hvorfor jeg begyndte at ryge? Hvordan jeg havde det osv? Hun får mig til at fortælle, at jeg begyndte igen for at straffe min ex-kæreste. Og hun får mig til at se det latterlige i netop den idé.
Hun spørger mig også, hvorfor jeg blev ved med at ryge?
- Jamen, det er jo hyggeligt, svarer jeg.
- Hyggede du dig ikke også, da du ikke røg? spørger hun.
Og jo, det gjorde jeg da.
Og sådan fortsætter vi. Da seancen er slut, spørger hun mig, om jeg har lyst til at ryge. Nej svarer jeg ærligt. Jeg føler, at hele seancen har varet et kvarter, men da jeg kigger på klokken, er der gået to timer. Måske jeg alligevel var lidt væk?
Jeg kommer ud på gaden, hvor virkeligheden rammer mig med et brag i ansigtet. Helt automatisk rækker jeg ned i min taske efter mine smøger. Men så slår det mig, at jeg jo ikke er ryger længere.
Da jeg kommer tilbage på redaktionen, bliver jeg siddende på min plads. Normalt ville jeg gå ud for at ryge. Men jeg har faktisk ikke lyst. Mine tanker kredser konstant om det at ryge. Jeg vil lyve, hvis jeg siger, at jeg slet ikke tænker på det. Men samtidig væmmes jeg ved tanken.
Om aftenen kommer min veninde forbi. Hun tager en pakke smøger op af tasken og tænder én. Det samme gør jeg og ryger den. Bagefter har jeg dårlig samvittighed og en elendig smag i munden. Jeg ryger ikke mere den aften.
Her til morgen har jeg stadig ikke røget mere. Én smøg på 19 timer. Normalt ville jeg have røget ti. Jeg har faktisk heller ikke lyst. Ikke lige nu i hvert fald. Jeg ved ikke, om det er hypnosen eller min egen stædighed, der gør det. Jeg føler mig absolut ikke som ikke-ryger. Men heller ikke som ryger.
Jeg kan mærke, at der er sket noget ved den måde, jeg tænker rygning på. Lone siger, at det ikke er sikkert, det virker første gang. At jeg skal ringe, hvis jeg får brug for en lyn-session, hvor hun lige kan stramme op . Det får jeg ganske sikkert.
For jeg er ikke ikke-ryger endnu. Men det har jeg lyst til at blive. Og det er jo faktisk helt dejligt ikke at lugte af røg fra morgenstunden.
Læs fakta om hypnose her
Læs mere på www.simpel-sundhed.dk