Hej Trond Andersen. Din gamle holdkammerat fra Aab, Allan Garde, har sendt stafetten viderer til dig. Er du frisk på at svare på de spørgsmål, han har stillet dig?
»Ja, ingen problemer.«
Fint nok. Allan Garde spørger, om du for tiden træner mest fodbold, eller mest guitarspil?
»Årh. Det må blive guitarspil. For jeg er skadet, så jeg træner slet ikke fodbold. Jeg har ikke trænet fodbold i otte måneder, men jeg kan stadig godt spille guitar. Jeg har haft et band sammen med nogle andre fra klubben. Asbjørn Sennels, Stefan Schmidt og Henrik, massøren. Vi spillede ved juleafslutningen ude i klubben, og jeg tror nok, at vi helst skal optræde ved lidt useriøse sammenhænge.«
Glæder du dig til at komme hjem til Norge og gå en tur alene på fjeldet med din rygsæk?
»Ja! Det glæder jeg mig rigtigt meget til. Jeg har lige været hjemme i fire uger, men der var jeg ikke på fjeldet en eneste gang på grund af skaden. Jeg sad bare der hjemme og spillede Tombraider på PlayStation med min lillebror. Og her i Danmark kan man ikke rigtigt gå ture, her er i hvert fald ikke så mange fjelde, så det er svært at finde nogle gode udsigtspunkter i Danmark.«
Hvornår kommer du tilbage og sparker Brøndby opad i tabellen?
»Hvis alt går som det gerne skal, så kan jeg håbe på at være tilbage om to til tre måneder. Men nu håber jeg på, at det kommer til at køre godt for os i foråret. Jeg er ganske sikker på, at det kommer til at gå fremad nu.«
Hvor mange biler har du i øjeblikket leaset, som du ikke bruger?
»Hahaha. Ingen, haha. Nej, det er en historie fra min tid i Aalborg, hvor jeg i starten, før jeg fik min egen bil, leasede en Hyundai. Og det var den værste bil, jeg nogensinde har haft. Så fik jeg købt mig en ny Audi stationcar i stedet, og så fik jeg bare aldrig leveret den anden bil tilbage. Så den stod uden for min garage i fem måneder, indtil jeg sagde ’nej NU er det på tide, at levere den tilbage.’ Men for det første var der groet mos på den, og for det andet ville den ikke starte, for batteriet var helt fladt. Så måtte de hente den på en anhænger. Det endte med, at jeg måtte betale for fem måneders leje. Men jeg må nok hellere holde for mig selv, hvor meget det var. Og helt ærligt, så synes jeg, at det hele var så pinligt, så da de kom for at hente bilen, så slukkede jeg lyset, så de ikke kunne se, at jeg var hjemme.«