Når det gik hårdt til under forhandlingerne på EU s topmøder, kaldte humoristiske folk mig ofte for store hvide skjorte . Nu, hvor der er 27 medlemslande i EU, trækker det ekstra ud, og derfor skal der tre til - skjorter altså!
Englænderne kalder det three shirt-meeting . Og det fortæller nok meget godt, hvad det er for et topmøde, som lige nu løber af stablen. EU s ledere skal næppe regne med at kunne rejse hjem før i morgen, selvom topmødet egentlig er sat til kun at vare to dage fra i går til i dag.
Den tyske kansler Angela Merkel og den allestedsnærværende tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier har arbejdet i døgndrift for at få regeringslederne til at samles om fællesskabet. Det ser ikke nemt ud, men sådan har det været før. Der skal gives og tages, og nogle gange handler det ganske simpelt om den, der holder ud længst tid.
Danmark glemt
Sådan var det også den lørdag morgen klokken 03.15 på topmødet i Berlin i 1999. Det handlede om penge ¿ EU s flerårige budget - og var ekstremt besværligt.
Den daværende tyske kansler, Gerhard Schröder, fik omsider forhandlet Spanien på plads og bekendtgjorde glad og træt, at nu var det hele løst. Men han havde glemt alt om Danmark, selv om jeg for længst havde markeret vores synspunkt.
Til Jacques Chiracs store fortrydelse insisterede jeg på, at EU s landbrugsordninger, specielt mælkekvoterne, skulle strammes op. Det vakte ikke uddelt begejstring rundt om bordet. Lige dér klokken 03.25, sådan en tidlig lørdag morgen, hvor trætheden for alvor melder sig, skal man virkelig holde ud og holde fast.
Merkel skal holde fast
Denne gang gælder det en bedre EU-traktat. Det har vi i realiteten alle hårdt brug for. Og Angela Merkel skal virkelig holde fast, også i de sene timer, hvis ikke topmødet skal gå i spåner.
Hun har nok at tage fat på: Briterne, med Tony Blair i spidsen, stejler over et nyt afsnit i traktaten, der sikrer alle borgere i Europa de grundlæggende menneskerettigheder ¿ Charteret for grundlæggende rettigheder, som det hedder i EU-sprog.
Men ét eller andet sted skal den traktat på plads ¿ det erkender også briterne. Holland har også problemer, til belgiernes store skuffelse. Og tjekkerne er heller ikke på plads, specielt ikke den stærkt nationale tjekkiske præsident.
Men vi skal til Polen for at finde den helt store hårdknude. De polske tvillinger, premierminister Jaroslaw og præsident Lech Kaczynski, vil ifølge egne ord kæmpe til døden for nye afstemningsregler i Ministerrådet, som næsten stiller Polen lige med arvefjenden Tyskland.
Det er man godt trætte af hos de andre i EU. Der er simpelthen gået for meget polsk indenrigspolitik i sagen!
Kompromis er nøglen
Broget ser det ud. Men hvis jeg skal give den tyske kansler et godt råd, må det være at holde fast. De andre EU-lande er klar til at hjælpe, og de polske Kaczynski-tvillinger må lære, at i et fællesskab er der noget, der hedder et kompromis. Også selvom man føler, at man er i pagt med en højere katolsk magt.
Vi venter i spænding på resultatet i morgen tidlig, når EU-lederne har taget den tredje skjorte i brug. Forhåbentlig bliver der ikke brug for en fjerde.