Institut for Menneskerettigheder mener ikke, at Politiken søndag skulle have trykt en meget omstridt bog om PET, "Syv år for PET," i et særtillæg i avisen.
Der var ellers nedlagt fogedforbud mod bogen. Politiken begrunder sin udgivelse med, at fogedforbuddet mod bogen strider imod "basale frihedsrettigheder" og at der er tale om censur.
Den opfattelse deler Institut for Menneskerettigheder ikke.
- Domstolen har nedlagt et fogedforbud. Det, mener jeg, at man som borger i et demokratisk samfund, skal respektere. Og det synes jeg, at Politiken burde respektere.
- Så kan man have alle mulige meninger om, hvordan processen har været. Men det må man så tage med til landsretten, der kan vurdere, om PET og byretten er gået over stregen, siger direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.
Han understreger, at fogedforbuddet blev nedlagt, så PET havde tid til at vurdere, om bogen indeholder ting, der kan være skadeligt for rigets sikkerhed. Hvis det ikke er tilfældet, kunne bogen udkomme senere.
Dermed er der ikke tale om, at bogen er blevet stoppet endeligt.
- Jeg synes, man må respektere domstolenes vurdering af, om bogen indeholder noget, der er skadeligt for rigets sikkerhed. Den vurdering skulle man have ladet domstolene lave.
- Hvis så landsretten havde fået tid til og havde lavet en vurdering, man var helt, helt uenig i, så kunne man have tyet til civil ulydighed. Men på nuværende tidspunkt synes jeg ikke, det er et betimeligt slag for presse- og ytringsfriheden, siger Jonas Christoffersen.
Dermed er Politiken ifølge direktøren med til at undergrave tilliden til domstolene.
- Hvilke forudsætninger har Politiken for at sige, at man tror, at der vil komme et urimeligt indgreb i ytringsfriheden og ikke, at bogen vil blive tilladt, når den var læst igennem og landsretten havde truffet en beslutning?
- Nu har medierne gjort sig til dommer over domstolene, inden domstolene har fået tid til at gøre deres arbejde, siger Jonas Christoffersen.
/ritzau/