74 personer har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark i perioden fra 2009 til 19. november 2018. Det har Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel vurderet. Men alligevel er ikke eneste bagmand blevet dømt ved en dansk domstol for menneskehandel til tvangsarbejde, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.
Det skriver Fagbladet 3F.
Anders Lisborg har tidligere arbejdet for blandt andet Center mod Menneskehandel, FN og Rigspolitiets indsatsgruppe mod menneskehandel, og han driver nu rådgivningsfirmaet Migration Management Advice:
- Det er klart for enhver, at der er en udfordring her. Når der er så mange identificerede ofre for menneskehandel og samtidig ingen dømte, så virker det bemærkelsesværdigt. Det er vigtigt at få sat fokus på det, siger han til Fagbladet 3F.
Af de 74 ofre for menneskehandel til tvangsarbejde er to ud af tre personer mænd. 71 af dem er voksne, mens tre var under 18 år.
Mindst 55 af de 74 ofre har arbejdet inden for 3F-brancherne transport, rengøring, byggeri, hotel og restauration samt avisomdeling.
Det er ikke godt nok, at ingen bagmænd er blevet dømt for tvangsarbejde i Danmark, mener 3F, der har hjulpet adskillige af ofrene.
- Det er en helt uacceptabel situation, at domstolene i Danmark ikke er i stand til at dømme bagmænd for menneskehandel til tvangsarbejde. Det er simpelthen for svært at blive dømt i de her sager, siger Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F.
Han reagerer efter Fagbladet 3F og DR’s nye afsløringer af, at seks udenlandske byggearbejdere ifølge Center mod Menneskehandel har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde på to store boligbyggerier i Holbæk.
Flere af de udenlandske arbejdere oplyser til Fagbladet 3F, at de er blevet lokket til Danmark med løfter om ordentlige løn- og arbejdsforhold. Men at de i stedet endte med en langt lavere løn for arbejdsdage på ofte 10 timer.
- Der er tale om en ekstrem grad af umenneskelighed over for arbejderne. Man kan slet ikke forstå, at det foregår. Men det gør det. Og nu må politikerne ændre i loven, så kyniske bagmænd kan få nogle hårde straffe, som kan have en præventiv virkning på andre, siger forbundssekretær Henning Overgaard.
Danmark har politiet kun i to sager rejst tiltale ved retten mod bagmænd for menneskehandel til tvangsarbejde. Men ingen af dem blev dømt for menneskehandel.
I den ene sag frifandt Retten i Helsingør den mistænkte rengøringsboss for begge anklager – menneskehandel og økonomisk udnyttelse – over for fire rumænere, som han havde indkvarteret i sin egen kælder. Det skyldtes, at anklageskriftet ikke levede op til kravene i retsplejeloven. Desuden bemærkede byretten, at politiets anklagemyndighed ikke havde ført et tilstrækkeligt bevis for, at fire rumænere havde været udnyttet til tvangsarbejde.
Anklagemyndigheden valgte at trække den såkaldte ”kælder-sag” fra landsretten med henvisning til manglende beviser og dommen i den såkaldte ”Garage-sag”.
I ”Garage-sagen” blev to danske rengøringsbosser frifundet i både byretten og landsretten for hovedanklagen om menneskehandel til tvangsarbejde over for syv rumænere. Rengøringsarbejderne arbejdede for bagmændene i mere end otte timer om dagen for en kontant betaling på cirka 3.000 kroner om måneden til hver. Rumænerne var samtidig indkvarteret i chefens garage.
Østre Landsret henviste i forbindelse med frifindelsen for menneskehandel blandt andet til, at rumænerne var lovligt i landet og i besiddelse af ID-papirer. Samt at de – på nær én person - var i besiddelse af pengebeløb, og at de havde et vist netværk af familie og venner. Landsretten lagde desuden vægt på, at rumænerne forlod Danmark i perioder og vendte tilbage. Samt at rumænerne havde forklaret, at de havde brug for lønnen, der var højere end den løn, de kunne opnå i hjemlandet.
Landsretten fandt dog de tiltalte skyldige i økonomisk udnyttelse, åger, og de to bagmænd blev idømt en fængselstraf på henholdsvis tre år og to år.
Anders Lisborg har flere forklaringer på, at der kun har været to retssager om menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark – og ingen dømte. Der er tale om komplicerede sager, som ikke altid er så klare og lige til. Området er relativt nyt for myndighederne, som har skulle udvikle sig og få nogle erfaringer.
- Og så er barren i lovgivningen sat ret højt i Danmark, så det dermed er ret svært at få dømt folk for menneskehandel til tvangsarbejde. Især kriteriet om tvang over for ofrene gør det svært at føre sagerne, både fordi det er svagt formuleret i loven, og fordi det kan være svært at påvise i sagerne. Lovgivningen er måske den afgørende forklaring på de få sager ved retten, siger Anders Lisborg.
Anders Lisborg gør opmærksom på, at der findes andre lande i Europa, hvor der bliver ført flere sager, og hvor flere bagmænd bliver dømt for menneskehandel til tvangsarbejde.
- Belgien har sat barren i lovgivningen lavere end i Danmark. I Belgien er uanstændige menneskelige vilkår lig med menneskehandel, hvilket gør det betydeligt nemmere at få folk dømt for menneskehandel. Det betyder dog også, at domme for menneskehandel til tvangsarbejde i Belgien ofte ikke vil blive opfattet som tvangsarbejde i en dansk sammenhæng, siger Anders Lisborg.
Fagbladet 3F