Menneskelige æg er blevet en gedign international handelsvare. Mange lande betaler kvinder betydelige summer for deres ubefrugtede æg, og det får især fattige kvinder i Østeuropa til at sælge æggene til fertilitetsklinikker i europæiske lande som Spanien.

Æg-shopping

Barnløse danske kvinder strømmer dertil hvert år for at købe et æg, så de kan blive gravide.

For herhjemme har vi nemlig mangel på donoræg på fertilitetsklinikkerne – og så må man i Danmark i modsætning til i lande som England og Spanien ikke blive kunstigt befrugtet, hvis man er over 45 år.

Men selv om dette globale ægmarked hvert år hjælper mange danske kvinder med at få et barn, som på grund af vores lovgivning ikke kan blive kunstigt befrugtet herhjemme, så er det dybt problematisk at betale kvinder for at donere æg, mener medlem af Det Etiske Råd, Anne Skare Nielsen.

Penge og etik

»Når man vælger at betale kvinder for deres æg, så gør man altså børn til en handelsvare. Og tanken om, at man tvinges til at sælge noget fra sin krop, fordi man mangler penge, synes jeg er dybt problematisk. Man betaler jo heller ikke folk, der donerer en nyre for eksempel,« siger hun. Herhjemme diskuterer læger for tiden, om vi i Danmark bør begynde at betale kvinder mere end den nuværende kompensation på 500 kroner for at donere deres æg, så flere vælger at gøre det.

For som det er nu, må barnløse ofte stå på venteliste i mange år, før de kan få et æg.

Æg er ikke handelsvare

Formanden for Dansk Fertilitetsselskab, Søren Ziebe, afviser dog tanken, selv om han mener, det er problematisk at så mange kvinder hvert år føler sig nødsaget til at købe sig til en graviditet i udlandet.

»Men selv om vi kunne behandle flere kvinder herhjemme, hvis vi betaler for æggene, så synes jeg ikke, man skal gøre dem til en handelsvare, som vi kan se fra udlandet. For skulle man så også til at betale folk for anden organdonation?« siger han. Han mener også, det er forkert, hvis etiske overvejelser om for eksempel kvindens alder bliver tilsidesat af muligheden for, at klinikkerne kan tjene penge på æggene og at reglerne for ægdonation burde ensrettes mere i Europa.

»Vi har for eksempel en aldersgænse på 45 år herhjemme, fordi vi mener, det er det fornuftigste i forhold til barnets tarv. Og derfor er det da problematisk, at kvinder så bare kan tage til udlandet og blive kunstigt befrugtet,« siger han.

Når flere lande begynder at lave forsøg med terapeutisk kloning, vil handlen med menneskelige æg til andet end graviditeter stige, frygter den engelske forsker, Catherine Waldby, der underviser i medicinsk sociologi i Sydney.