Det er ikke kun et fromt ønske om fred, der får saudiaraberne til at invitere de stridende palæstinensiske partier Fatah og Hamas til forhandlingsbordet. Iran er på det sidste løbet med den ene ideologiske sejr efter den anden, og det vil saudierne gerne sætte en stopper for.

»Saudi-Arabien ser sig som en spiller i en regional konkurrence med Iran. Begge landene definerer sig som forgangslande på grund af deres status som islamiske lande. Lige nu kan saudiaraberne se, at Iran fører på point,« siger Søren Hove, der er ved at skrive en ph.d. ved Mellemøststudier på Syddansk Universitet, og som har beskæftiget sig meget med Saudi-Arabien.

Iran har vist, at det ikke vil bøje sig for internationale krav om at opgive dets atomenergiprogram, ligesom der også i Teheran var store demonstrationer mod Danmark i forbindelse med Muhammed-tegningerne. På grund af landets meget tætte bånd med Hizbollah i Libanon, gik der også point ind på iranernes ideologikonto under sommerens konflikt mellem Israel og Hizbollah, som ud fra mange araberes synsvinkel endte med en sejr til sidstnævnte.

Fjer i hatten

Det er med de episoder i baghovedet, at Saudi-Arabien nu forsøger sig som mægler i den palæstinensiske konflikt.

»For den saudiske kong Abdullah vil det være en ekstra fjer i hatten, hvis han kan forhandle en fredsløsning hjem. Der er jo ingen, der synes om, at palæstinensere slås mod palæstinensere,« siger Søren Hove.

Derudover vil Saudi-Arabien kunne bruge muligheden til at sende et signal til Vesten om, at det ikke bare er den hårde, islamiske stat, som mange så landet som efter flyangrebene mod USA 11. september 2001. Det er også et land, der ønsker fred og stabilitet i regionen, og som vil gøre en indsats for at opnå det.

Ifølge Søren Hove er der dog også grænser for, hvad Saudi-Arabien kan klare alene. Palæstinenserne kæmper med nogle reelle problemer, som ikke blot kan løses ved at gennemføre en våbenhvile. I stedet handler det om at få gjort de palæstinensiske områder levedygtige gennem en stabil hverdag for civilbefolkningen og med politiske institutioner fri for korruption, vurderer han.