Der er blevet længere mellem, hvad en gennemsnitsdansker tjener, og hvad kontanthjælpsmodtagere får.
Men sammenlignet med vores nabolande ligger den danske kontanthjælp stadig markant højere. Et dansk par med skolebørn har 61 procent mere at købe for i forhold til svenskere i samme situation.
Det er nogle af konklusionerne i den rapport, som Rockwool Fondens Forskningsenhed præsenterer i dag.
- Uagtet udhulingen af kontanthjælps værdi over de seneste årtier, så har danske modtagere fortsat stor købekraft sammenlignet med nabolandene, siger seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, der er en af forfatterne bag.
Den 348 sider lange rapport ’Kontanthjælpen gennem 25 år' ser på blandt andet regler, modtagere og deres levevilkår fra 1987 til 2012.
Forskerne bag har blandt andet undersøgt, hvordan økonomien ser ud for kontanthjælpsmodtagere og deres familie sammenlignet med andre i samme situation, men med arbejde.
Det viser, at mens en enlig i 1988 fik kontanthjælp, der svarede til 38 procent af gennemsnitslønnen, så var det i 2012 faldet til 31 procent.
Også både enlige forsørgere på kontanthjælp og par er faldet i forhold til, hvad man får ved at være i job.
Danske kontanthjælpsmodtagere kan købe markant mere
Ifølge seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen har det været et politisk ønske, at udviklingen skulle gå i den retning.
- Man indførte i 2004 beskæftigelsesfradraget netop med det mål at skabe større forskel mellem løn og overførsler. Desuden har både lempelserne og siden afskaffelsen af mellemskatten øget forskellen mellem ydelses- og lønmodtageres disponible indkomst, lyder det fra Marie Louise Schultz-Nielsen
Rapporten ser ikke på den seneste udvikling efter kontanthjælpsreformen fra 2014, der betød, at mange unge under 30 kom væsentligt længere ned i kontanthjælp.
Men det står stadig bedre til i Danmark end i andre lande, vi ellers sammenligner os med.
En enlig med to skolebørn i Danmark har, hvad der svarer til, 60 procent af, hvad de kunne have tjent, hvis de fik gennemsnitslønninger.
En tilsvarende enlig i Holland og Storbritannien har 50 procent, og i Tyskland er det knapt 40 procent.
Ser man på købekraft, der tager højde for, hvad dagligvarer, benzin og lignende koster, skiller det sig endnu mere ud.
For både enlige forsørgere og par med skolebørn gælder, at de har markant større købekraft i Danmark.
En enlig dansker på kontanthjælp har 43 procent mere at gøre godt med end en tilsvarende enlig i Sverige. Både Storbritannien og Tyskland ligger tættere på det svenske niveau end det danske.