Det er mere end naivt at tro, at Jesper, Betina og mange andre kontanthjælpsmodtagere bare lige går ud og finder et job, hvis der skæres i deres kontanthjælp.
Mange kontanthjælpsmodtagere er ufaglærte og har hængt fast på offentlig forsørgelse i årevis. De finder ikke 'bare' et job, fordi regeringen varsler et moderne kontanthjælpsloft og svinger pisken, mener Socialrådgivernes formand Majbrit Berlau.
- Det er trist og kortsigtet, hvis regeringen skærer i ydelserne til kontanthjælpsmodtagerne. Jeg vil være rigtig ked af det, hvis regeringens eneste svar på den store udfordring omkring de mange kontanthjælpsmodtagere blot er at skrue på ydelserne, siger Majbrit Berlau til Avisen.dk.
Lyt nu til os socialrådgivere
I dag præsenterer Rockwool Fondens Forskningsenhed en ny rapport om udviklingen i kontanthjælpen fra 1987 til 2012. Rapporten viser bl.a., at kontanthjælpsmodtagere i Danmark har større købekraft end i vores nabolande.
Majbrit Berlau frygter, at regeringen vil bruge netop det som argumentation for at skære endnu mere i den kontanthjælp, som i forvejen er blevet mindre og mindre værd over en årrække.
- Lyt nu til os socialrådgivere! Det nytter ikke at skære. I stedet skal vi tage snakken om, hvordan vi får gjort folk mere robuste, så de kan flytte sig væk fra kontanthjælp og ud på arbejdsmarkedet, lyder opråbet fra Majbrit Berlau.
Børnene bliver de første ofre
Hun kalder det ubærligt, hvis man bare gør fattige endnu fattigere. Også fordi det rammer børnene.
- Vi ved, at børn i lavindkomstfamilier får en karakter lavere i folkeskolen. Hvis vi forringer familiernes økonomi og muligheder, rammer vi også børnene og skaber langsigtede problemer i stedet for at løse dem nu. Alle de skavanker, der følger af fattigdom, får vi ikke bugt med i mange år, hvis vi ikke får gjort nutidens kontanthjælpsmodtagere mere robuste, så de kan klare sig selv på arbejdsmarkedet, anfører hun.
Fra kortvarig til langvarig ydelse
Rapporten fra Rockwool Fonden viser, at kontanthjælpsmodtagerne i 1990'erne røg ind og ud af systemet i langt højere grad end i dag, hvor hver anden modtager hæver kontanthjælp i lange perioder.
Derudover viser den, at det især er de ufaglærte mænd uden megen erhvervserfaring, der hænger fast og ikke kommer videre.
Endelig dokumenterer rapporten, at kontanthjælpens værdi er udhulet gennem de seneste 25 år. I 1988 udgjorde kontanthjælpen 38 procent af gennemsnitslønnen, mens det i 2012 kun var 31 procent. Et resultat, der får Majbrit Berlau til at konstatere, at det jo sagtens kan betale sig at arbejde, selvom regeringen hævder det stik modsatte.
Vi må skabe et nyt arbejdsmarked
Socialrådgivernes formand mener, at den nye rapport bør være et ideelt udgangspunkt for at skride til handling både i kommuner og regering for at få folk væk fra den kedelige og dyre kontanthjælpstatistik.
- Hvis man ønsker at flytte folk, er vi nødt til at øge uddannelsesmulighederne for dem. Vi er også nødt til at tage en seriøs diskussion om, hvilket arbejdsmarked, som de kan være på, siger Majbrit Berlau og henviser til, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke bare kan passe et ordinært arbejde på et krævende og effektivt arbejdsmarked.
Hun fremhæver, at arbejdsmarkedet for ufaglærte bliver mindre og mindre år for år. Derfor er der ingen vej udenom at få fokus på uddannelse og skabelsen af flere socialøkonomiske virksomheder, lyder opfordringen.
Andre problemer end ledighed
- En stor del af kontanthjælpsmodtagerne tumler jo med andre problemer end bare ledighed. Så er det ikke på tide, at vi sætter turbo på at få udviklet nogle socialøkonomiske virksomheder, sådan folk kan blive en del af arbejdsmarkedet, spørger hun.
Socialrådgiverformanden pointerer også, at der skal afsættes mere tid til at lave en helhedsorienteret handleplan for hver enkelt kontanthjælpsmodtager.
- Kontanthjælpsreformen fra 2014 sagde, at der skulle være en individuel handleplan for hver enkelt. Den nye rapport fra Rockwool Fonden skriger jo på, at den ambition bliver ført ud i livet. Men der må jeg med stor beklagelse sige, at der sidder mange socialrådgivere ude i kommunerne, der desværre ikke har tiden til den rigtige indsats.