Forestillingen om, at der er masser af ubesatte stillinger at søge for de arbejdsløse på det danske arbejdsmarked holder ikke.
I foråret var der 5000 ubesatte stillinger, ifølge en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er et rekordlavt antal, skriver Ugebrevet A4.
Arbejdsgivere og Socialdemokraterne kalder de ubesatte job et mindre problem.
Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, mener derimod, at det er et paradoks, at der ikke kan skaffes arbejdskraft til ledige stillinger i betragtning af de mange arbejdsløse.
- Jeg synes, at 5000 ubesatte stillinger er mange. Det er et stort problem, og det kan man ikke tale ned på nogen måde, siger Ulla Tørnæs til Ugebrevet A4.
- Det er en udfordring at sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, der efterspørges, konstaterer hun.
De cirka 5000 stillinger, som virksomhederne ikke kunne få besat, svarer til 0,2 procent af den samlede beskæftigelse, viser undersøgelsen, som mere end 14.000 virksomheder har deltaget i fra februar til marts i år.
Virksomhederne i undersøgelsen har tilsammen ansat knap halvdelen af landets beskæftigede. Tallene får ifølge ugebrevet Dansk Industri (DI) til at erkende, at problemet med ledige, som ikke gider arbejde, er overdrevet.
Underdirektør i DI, Steen Nielsen, betegner de 5000 ubesatte stillinger som "få", og siger, at det er færre, end det plejer at være. Men han afviser, at det skal opfattes som om, at virksomhederne har et problem med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
- Debatten om, at mange falder ud af dagpengesystemet, og at det var håbløst for dem, hvis dagpengene hører op, den debat tog udgangspunkt i, at dagpengemodtagerne ikke kunne få et nyt job - at det er umuligt at finde et arbejde. Det mener jeg ikke er rigtigt, siger Steen Nielsen.