Modellen Mathilde Gøhler, som mange kender som Remees tidligere kæreste, har tirsdag fået en dom i byretten i København.
Mathilde Gøhler er udover model også influencer, og det er netop via det job, at hun - i dommeren og anklagerens øjne - har gjort sig skyldig i lovovertrædelse.
Forbrugerombudsmanden har rejst sagen mod Mathilde Gøhler på baggrund af en række opslag på hendes profil på instagram fra 2018, som ikke var tilstrækkeligt mærket med ordet "reklame".
I alt var Mathilde Gøhler tiltalt for 21 tilfælde, hvor hun har tagget forskellige danske og udenlandske firmaer uden at skrive, at det var reklame.
Ekstra Bladet, som har overværet retssagen, beskriver, at Mathilde Gøhler fældede en tårer under retsmødet, hvor hun altså gik efter en frifindelse sammen med sin advokat.
Anklageren havde krævet en bøde på 85.000 kroner, men dommeren endte på en bøde på 40.000 kroner. Herudover skal modellen også betale sagens omkostninger.
Mathilde Gøhlers advokat gik efter frifindelse og argumenterede blandet andet med, at tilfældene ligger langt tilbage i tiden, samt at opslagene på instagram blev rettet, samme dag, som forbrugerombudsmanden rettede henvendelse til Mathild Gøhler første gang.
Modellen har endnu ikke selv kommenteret, hvordan hun forholder sig til dagens dom.