Det ville være en nem sag for de fleste asylsøgere at få et permanent job i Danmark – men ifølge loven er det forbudt at arbejde lønnet, mens man venter på afgørelse i sin sag.

Det forarger flere arbejdsgivere:

»Det er åndssvagt. De kæmper godt og er dygtige, og så må man ikke belønne dem,« siger leder af Frisørskolen i København, Allan Strange. Han har haft ni asylsøgere på sin uddannelse og ville være klar til at ansætte de seks.

»Det giver en følelse af afmagt og frustration, når man bare er nødt til at sende dem tilbage til asylcenteret,« siger han.

I Frederikshavn havde tømrermester Per Andersen i nogle måneder Ardel fra det lokale Røde Kors Center i ulønnet praktik. Per Andersen havde gerne ansat Ardel på fuld tid, hvis han kunne:

»Han var virkelig dygtig og pligtopfyldende, og i løbet af kort tid snakkede han flydende dansk. Det er vanvittigt, at man ikke kan ansætte asylansøgere, når vi har sådan en mangel på arbejdskraft inden for vores branche,« siger tømrermesteren, der har haft en jobannonce i avisen tre gange, som kun er blevet besvaret af et par ansøgninger fra ufaglærte.

Ardel var heller ikke uddannet tømrer, men næsten færdiguddannet som dyrlæge, og havde brug for coaching i starten. Men til gengæld var Ardel virkelig effektiv, når han var på arbejde, mener Per Andersen:

»Det betød meget for ham. Hvis du bare sidder på et lille værelse, bliver du sindssyg. Han var glad for at møde danskere og lære sproget. Når han kom på arbejde, strålede han over hele ansigtet,« siger tømrermesteren.

For de enkelte asylsøgere virker loven også uforståelig:

»Jeg føler, at jeg ikke er et menneske i Danmark. Mere et dyr,« siger 20-årige Helen Gagari, der lige nu er i gang med en uddannelse på Frisørskolen i København og til daglig bor på et asylcenter i Nordsjælland.

Hun ved ikke, hvad hun skal, når hun er færdig som frisør til december.

»Jeg vil ikke tænke på det. Jeg får ondt i hjertet, når jeg får tanken.«

Men efter en lille pause:

»Jeg skal vel tilbage til asylcenteret.«