Hiv-smittede mødre, overvægtige børn og voldsramte kvinder.
Listen over mennesker, som kronprinsesse Mary vil hjælpe, er lang. Og torsdag blev den endnu længere, for der offentliggjorde Mary Fonden nemlig, at de i samarbejde med Røde Kors vil kæmpe for, at ensomme voksne i Danmark får mere støtte.
Det skriver Mary Fonden i en pressemeddelelse.
Projektet går under navnet "Værket - netværk for voksne" og har til formål at hjælpe de voksne danskere, som sjældent eller aldrig har andre mennesker at tale med.
Ifølge pressemeddelelsen føler op mod hver 20. voksne dansker mellem 35 og 54 år sig ofte ensom, og det er et stort problem, idet ensomhed kan skade personers helbred i lige så høj grad som rygning.
"Værket - netværk for voksne" vil forsøge at skabe netværk blandt voksne mennesker, som føler sig ensomme. Det foregår ved, at ensomme personer kan kontakte lokalafdelingerne i Røde Kors og tilmelde sig en netværksgruppe.
I netværksgruppen er samtale omdrejningspunktet, når Røde Kors vil skabe nogle varige netværk blandt de voksne danskere, der mangler andre mennesker i deres liv.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.