Torsdag bød på en række regnskaber, hvor Danske Banks tal for første kvartal var blandt hovedpunkterne. Og trods fortsatte problemer i især Irland vendte aktiemarkedet tommelfingeren op.

Det danske C20-indeks lukkede torsdag med en stigning på 0,5 pct. i 451,57.

Danske Bank lagde sig i førerpositionen fra morgenstunden. Regnskab for årets første tre måneder afveg kun lidt fra forventningerne, men der var mange positive underliggende træk.

Samlet fik Danske et nettoresultat på 783 mio. kr., hvor analytikerene, ifølge SME Direkt, havde ventet et overskud på 808 mio. kr. Danske Bank steg 1,1 pct. til 89,35 kr.

Også William Demant løftede sløret for udviklingen i årets første tre måneder og fastholdt prognosen for hele året med en omsætningsvækst på 5-9 pct. og et øget driftsresultat.

Senest har konkurrenten GN fremlagt et overraskende godt regnskab, og da kursniveauet i WDH afspejler store forventninger til både slagsvækst og og indtjeningsforbedringer, måtte WDH-aktien se et fald på 0,4 pct. i øjnene til 518 kr., mens GN steg 2,8 pct. til 63,95 kr.

Rederiet Torm kunne vise en noget bedre drift end ventet i første kvartal. Men regnskabsmeddelelsen indeholdt intet nyt om en aftale med Torms banker omkring en rekapitalisering af selskabet. Aktien faldt 12,8 pct. til 2,20 kr. efter onsdagens kurshop på godt 50 pct.

Carlsberg havde fortsat lidt rygvind efter onsdagens regnskab. Det franske finanshus Société Générale løftede kursmålet for aktien til 435 kr. fra 390 kr. Samtidig øgede japanske Nomura målet til 630 kr. fra 575 kr. Carlsberg-aktien steg 0,1 pct. til 490,40 kr.

Investorerne tog en anelse mere afslappet på situationen i Grækenland torsdag, hvor det fortsat ikke er lykkes at danne en regering. Tidligere finansminister Evangelos Venizelos fik pålagt at forsøge at danne regering, og han satser på en enhedsregering - et samarbejde mellem pro-europæiske kræfter. Det ser investorerne som positivt.

I obligationsmarkedet gav det anledning til en afventende holdning, og renten på den toneangivende 10-årige, danske statsobligation - 3 pct. 2021'eren - lukkede med en rente på 1,43 pct. - 2 basispoint højere end onsdagens rekordlave niveau.

Den afventende indstilling gav et lille come-back til den spanske, 10-årige statsobligation, hvor renten dykkede under onsdagens 6 pct. Den spanske rente faldt 10 basispoint til 5,92 pct., mens renten på de tyske, 10-årige statspapirer, som onsdag dukkede under 1,50 pct. for første gang nogensinde, rykkede op med 3 basispoint til 1,54 pct.

Fra den anden side af Atlanten var ikke meget nyt at hente, idet de ugentlige amerikanske tal for nytilmeldte ledige viste 367.000 i sidste uge. Blot 1000 færre end ventet.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk