Det kan blive konsekvensen af, at mange arbejdsmiljørepræsentanter på de danske arbejdspladser ikke får tilbudt supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som arbejdsgiverne ifølge loven har pligt til at tilbyde dem.
Kun omkring hver anden arbejdsmiljørepræsentant i pædagogernes fagforening BUPL har fået tilbudt supplerende efteruddannelse. Det viser en undersøgelse blandt 457 pædagogiske arbejdsmiljørepræsentanter, skriver Ugebrevet A4. Også i fagforeningerne 3F, HK og FOA dokumenterer lignende undersøgelser, at langt fra alle arbejdsmiljørepræsentanter får tilbud om efteruddannelse i arbejdsmiljø.
I BUPL mener de, at der er tale om et alvorligt problem, som kommunerne burde blive opmærksomme på.
- Når arbejdsmiljørepræsentanterne ikke får den viden, de skal have for at kunne være med til at løse arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladserne, kan det betyde, at problemerne ikke bliver løst, og medarbejdere bliver mere syge, end de ellers ville være blevet, siger Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær i BUPL.
Kravene til arbejdsmiljørepræsentanters efteruddannelse trådte i kraft i 2010 som et forsøg på at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Ud over en obligatorisk tre dages grunduddannelse, som de fleste modtager, skal arbejdsmiljørepræsentanterne tilbydes to dages supplerende uddannelse det første år, og de efterfølgende år skal de have mulighed for halvanden dags ekstra viden.
Mere end fire ud af fem af de pædagogiske arbejdsmiljørepræsentanter, som har fået tilbudt efteruddannelse, tog imod tilbuddet. Det viser ifølge Mette Aagaard Larsen, at medarbejderne gerne vil have mere viden om arbejdsmiljø.
I FOA viser en undersøgelse blandt 1.922 arbejdsmiljørepræsentanter, at knap hver tredje ikke fik tilbudt den halvanden dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Selv om resultaterne er fra sidste år, er problemet ikke blevet mindre, fortæller Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA.
Mange FOA-medlemmer er ansat i ældreplejen, daginstitutioner og psykiatrien. Ud over et dårligere arbejdsmiljø, kan den manglende uddannelse derfor også have betydning for borgerne, siger hun.
- Hvis arbejdsmiljøet er dårligt, risikerer man et højere sygefravær, og dermed får man brug for flere vikarer. Det giver i sidste ende en dårligere service over for borgerne, siger FOA's arbejdsmiljøkonsulent og påpeger, at den enkelte arbejdsmiljørepræsentant også kan miste gejsten, hvis man ikke får mulighed for at blive klædt fagligt på.
I fagforeningen 3F viser en undersøgelse fra sidste år, at lidt over halvdelen af arbejdsmiljørepræsentanterne ikke fik tilbud om mere viden i form af supplerende uddannelse. Og heller ikke her er det blevet bedre, vurderer Henrik Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F.
Inden reformen i 2010 skulle arbejdsmiljørepræsentanter have en fem dages grunduddannelse. Men med lovændringen blev denne reduceret til tre dage. Til gengæld kom kravet om tilbud om supplerende uddannelse.
- Nu får mange kun den tre dages grunduddannelse, så samlet set er uddannelsesniveauet for mange blevet dårligere end før reformen. Det er katastrofalt og fuldkommen i strid med intensionen med loven, siger Henrik Hansen.
Af de arbejdsmiljørepræsentanter, som fik tilbudt supplerende uddannelse i 3F, sagde mere end fire ud af fem »ja tak«.
I HK lavede de en lignede undersøgelse ved årsskiftet, hvor 44 procent svarede, at de ikke havde fået tilbudt den to dages supplerende uddannelse det første år, de fungerede som arbejdsmiljørepræsentanter. 38 procent havde ikke fået tilbud om efteruddannelse i arbejdsmiljø de følgende år.
Når arbejdsmiljøkonsulent i HK Svend-Erik Hermansen taler med arbejdsmiljøets tovholdere, er der ikke tegn på, at forholdene har forandret sig det seneste halve år.
- Det er for ringe, at man ikke overholder det, som vi har aftalt. Det viser, at vi ikke kan stole på hinanden arbejdsmarkedets parter imellem, siger han.
Lektor i arbejdsmiljø på Roskilde Universitet Klaus T. Nielsen påpeger, at formålet med loven var bedre uddannelse.
- Tænkningen bag loven var, at man tror på, at arbejdsmiljørepræsentanterne kan lave et bedre arbejdsmiljøarbejde, hvis vi sørger for, at de løbende får uddannelse. Hvis folk ikke får den uddannelse, vil det betyde, at de går ind i arbejdet med mindre faglig indsigt. Dermed bliver arbejdsmiljøet dårligere, og i værste fald kan det betyde, at vi ikke udnytter vores ressourcer på den rigtige måde, siger Klaus T. Nielsen og uddyber:
- Arbejdsmiljøet er en integreret del, for at vi arbejder på en fornuftig og effektiv måde. Hvis der er et dårligere arbejdsmiljø, er vi mindre tilbøjelige til at give den en ekstra skalle. Dermed får vi i den offentlige sektor ikke udnyttet arbejdskraften, så vi får flest mulige ydelser ud af det, og i den private sektor bliver overskuddet ikke størst muligt, siger han.
I Kommunernes Landsforening er chefkonsulent Preben Meier Pedersen meget uforstående over for fagforeningernes undersøgelser.
- Det er slet ikke et billede, vi kan genkende i kommunerne. Tilbagemeldinger fra kommunerne til os viser, at de giver et bredt spektrum af tilbud om supplerende uddannelse til medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen. Det spænder fra interne kursuskataloger eller eksterne kursustilbud til temadage og konferencer. Et gennemgående træk er, at tilbuddene forbindes tæt til de aktuelle opgaver og prioriteringer, man har i den enkelte kommune. Præcis som det er intentionen med reformen på området, skriver han i en kommentar til Ugebrevet A4 og fortsætter:
- Når interne undersøgelser i visse personaleorganisationer giver det billede, at der ikke gives tilbud om uddannelse, skyldes det formentlig, at lokale folk i mange tilfælde ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på tilbuddene, skriver han.