En første positiv reaktion på finansmarkederne på weekendens valg i Grækenland blev mandag hurtigt erstattet af skepsis og forstærkede bekymringer om situationen i Spanien. Manglende tro på, at spanierne kan klare problemerne på egen hånd, fik den 10-årige spanske rente til at stige voldsomt til over de kritiske 7 pct., hvor Grækenland, Irland og Portugal tidligere har måttet ty til hjælpepakker.
- Umiddelbart startede det rimeligt godt op, hvor Europa fulgte efter de asiatiske markeder med stigninger for både aktierne og renter (i Danmark og Tyskland, red), men det er siden vendt rundt. Valget i Grækenland fik, hvad mange ville betegne som det bedste udfald. Nu ligger det i hvert fald til, at man kan få lavet en regering relativt hurtigt. Men markedet vurderer, at det bare bliver mere af det samme, og fokus retter sig nu igen mod Spanien, hvor renterne rammer all-time-high i eurozonens historie, siger rentestrateg Morten Povlsen fra Nordea.
Herhjemme steg renten på den 10-årige statsobligation, 3-21'eren, fra åbningen med næsten 9 basispoint til knap 1,31 pct., men siden vendte den rundt og sluttede i 1,22 pct., hvilket var uændret i forhold til i fredags. Den tilsvarende spanske rente gik fra et rentefald til en stigning på 27 basispoint til 7,11 pct., hvilket er det højeste niveau i over 15 år.
- I forhold til Spanien går der forlydender om, at det ikke kun er banksektoren, der skal have en hjælpepakke, men at det bliver nødvendigt med en større hjælpepakke til hele landet. Det er det, der giver noget bekymring blandt investorerne og noget flugt mod sikkerhed, siger Morten Povlsen.
/ritzau/FINANS
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk