Den franske regering er parat til at "gå på kompromis" i en pensionsstrid med landets fagforeninger.
Det fremgår af en udtalelse fra præsident Emmanuel Macrons kontor onsdag forud for et møde mellem regeringsrepræsentanter og fagforeningsledere.
Præsidenten er "villig til at forbedre" pensionsplanen i håb om at afslutte en to uger lang protest, der har lammet store dele af Frankrigs transportnetværk.
Dog afviser Macron helt at droppe pensionsreformen, sådan som fagforeningerne har krævet.
Efter onsdagens møde med premierminister Édouard Philippe siger lederen af den moderate CFDT-fagforening, Laurent Berger, at parterne "stadig er meget langt fra en aftale".
Også Philippe Martinez fra fagforeningen CGT var med til mødet.
- Vi er for at slå alarm over situationen i landet - over utilfredsheden, siger han efterfølgende.
Den franske regering ønsker et nyt pensionssystem, der skal være mere ensartet end det nuværende.
Indtil i dag har der været 42 særlige ordninger for alt fra sømænd til balletdansere. De optjener hver især til pensionen på forskellige måder.
Pensionsalderen skal på papiret fortsat være 62 år. Men der vil være klare økonomiske fordele ved at blive to år længere på arbejdsmarkedet.
Bestræbelserne på at hæve pensionsalderen til 64 år i praksis har tirret fagforeningerne, som kalder reformen "en gave til arbejdsgiverne". De vil have den skrottet.
Premierminister Édouard Philippe insisterer dog på, at det nye pensionssystem vil være mere gennemsigtigt og retfærdigt end det nuværende.
Især for kvinder og lavtlønnede, hævder han.
Det sker eksempelvis ved at hæve den garanterede minimumspension til 1000 euro om måneden fra 2022. Det svarer til knap 7500 kroner om måneden.
Tirsdag deltog omkring 615.000 mennesker på tværs af landet i demonstrationer mod Macrons pensionsreform.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP