Hvis det offentlige ikke kan behandle dit dårlige knæ inden for en måned, kan du tage på privathospital og få et luksusophold med restaurantmad og rødvin i stedet.

Men hvis du i stedet har en alvorligere sygdom som kræft, så er der ikke noget privat alternativ at vælge.

Sådan bliver forskelsbehandlingen af danske patienter, når regeringen sætter ventetidsgarantien ned til fra to til en måned, advarer eksperter.

»Jeg har ikke hørt én eneste efterspørge det her. Det er bare et valgløfte, som lyder godt, for hvem vil ikke hellere behandles efter én måned end vente i to. Men vi må være et uhyggeligt rigt samfund, hvis vi har råd til at operere brok og åreknuder efter en måned,« siger sundhedsøkonom Jacob Kjellberg fra det uafhængige Dansk Sundhedsinstitut.

Bygger ud

Privathospitalerne er for tiden i fuld gang med at bygge ud for at få plads til masser af ekstra patienter fra oktober.

Og når regeringen sætter garantien ned til en måned, er det netop hensigten at få flere patienter fra det offentlige til det private. Det mener Bent Hansen (S), formand, Danske Regioner.

»Garantien på en måned er ren politik. Man vil signalere, at det er et gode, som mange vil få gavn af. Men alle med sundhedsfaglig indsigt kan se, at det er ufornuftigt. Man vil ikke tale åbent om privatisering og udlicitering, men man kan til gengæld lægge det sådan an, at det private vokser af sig selv,« siger Bent Hansen.

Lægerne kalder det ren prioritering af patienter med lidelser, som privathospitalerne har valgt at tage sig af.

Garanti ikke løsning

»Ældre medicinske patienter, kræftpatienter og akutte patienter får ikke gavn af det. Det udvidede fri sygehusvalg har generelt haft en effekt på ventelisterne, men det er ikke løsningen at sætte garantien ned til én måned. Den brede holdning blandt læger er, at det ikke var der, vi ville have brugt pengene,« siger Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen.

Løsningen er i stedet at differentiere garantien, så de mest syge patienter bliver behandlet først, mener både lægeformanden, regionsformanden og sundhedsøkonomen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).