Moderne fred laves med våben.

Når FN s fredsbevarende soldater går ind i et ustabilt land, reducerer det nemlig risikoen for borgerkrig fra 40 procent til syv procent.

Sådan lyder konklusionen fra den kontroversielle økonom Bjørn Lomborgs forskningscenter Copenhagen Consensus.

50 af verdens førende økonomer har bidraget til arbejdet.

- Militær indgriben er et meget politisk og udskældt område. Men hvis du bare kigger på fakta i vores analyse, så kan man se, at det internationale samfund får god valuta for pengene ved at oprette en task force af soldater, siger Bjørn Lomborg.

Lomborgs hold af økonomer har undersøgt, hvor meget FN reelt har nedbragt antallet af konflikter i de områder, de går ind i - sammenlignet med den udgift på lidt over fire milliarder kroner, som FN bruger på sine fredsbevarende styrker.

På verdensplan er antallet af borgerkrige faldende, men risikoen for voldelige udbrud i verden brændpunkter er stigende, vurderer Copenhagen Consensus. Derfor er der behov for, at FN opruster og udvider sin fredsbevarende styrke.

En pålidelig styrke af soldater vil ifølge undersøgelsen koste omkring 10 milliarder kroner om året, men de penge ville komme ind igen via økonomisk vækst i de beskyttede lande og en langt mindre risiko for konflikt.

Analysen viser også, at et land skal bruge mellem syv og ti år for at komme sig økonomisk oven på et militærkup.

Også ulemper ved FN-indsats

Men soldater alene kan ikke sikre freden, påpeger international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis-Bach.

- Lomborg har ret et langt stykke af vejen. Men hvis man ikke sikrer et fundament for freden, for eksempel ved at sørge for at uddanne de unge mænd, der tidligere har været soldater i konflikten, kommer man ikke ret langt, siger han og nævner også et par andre uheldige bivirkninger ved FN-soldaternes tilstedeværelse.

- Vi har set, at det giver øget kriminalietet, højere ejendomspriser og spredning af HIV. Det skal man også tage med, når man gør regnestykket op, siger han.