Lokalavisen Nordsjælland er en stærk og respekteret ugeavis i Helsingør Kommune. Den nuværende chefredaktør gennem 17 år, Bent Jørgensen, har valgt at sige stop til sommer for at hellige sig livet som pensionist og klummeskribent i Helsingør Dagblad.
Lokalavisen Nordsjælland har derfor brug for en redaktør, der kan fortsætte avisens positive udvikling.
Den nye redaktør skal være en ildsjæl, der brænder for at skabe en god og spændende ugeavis hver eneste tirsdag/onsdag, hvor avisen udkommer.
Redaktøren skal have en evne til at skrive let og ukompliceret for den forudsætningsløse læser og skal kunne formidle et godt samarbejde mellem kilder, kunder og læsere. Redaktøren skal have dokumenteret erfaring med arbejdet på en ugeavis, og den nye redaktør skal have et godt kendskab til forretningslivet og dagliglivet i udgivelsesområdet.
Redaktøren skal både skrive og redigere avisen sammen med den øvrige redaktion, og på sigt bliver det også en opgave at producere sider. Der må påregnes skiftende arbejdstider, blandt andet en del weekendarbejde.
Skriftlig ansøgning sendes på mail til ansvarshavende chefredaktør Klaus Dalgas, k.dalgas@hdnet.dk, senest mandag d.21. Maj kl. 12.00. Samtaler forventes gennemført sidst i uge 21.
Har du yderligere spørgsmål bedes de rettet til Klaus Dalgas, 43 33 23 23 eller pr. mail.