En lille tvivl i paragrafrytternes hoveder i Justitsministeriet, og danskene skal stemme om tilslutning til finanspagten.
Sådan lyder meldingen fra oppositionsleder og formand i Venstre Lars Løkke Rasmussen.
"Hvis der er den mindste tvivl, og juristerne i Justitsministeriet peger på et problem, så mener Venstre, at vi selvfølgelig skal have en folkeafstemning," siger Lars Løkke Rasmussen til Newspaq.
Juristerne skal tage stilling til, om pagten betyder, at Danmark overdrager suverænitet til EU. Gør den det, så skal danskerne spørges om lov ifølge Grundloven. Derfor er det centralt, hvad juristerne finder frem til.
"Europa havde været bedre tjent, hvis den aftale havde været der for ti år siden. Men bedre sent end aldrig, og derfor er det vigtigt, at Danmark er med. Hvis det kræver en folkeafstemning, så skal vi have en folkeafstemning," fortæller Lars Løkke.
Men politikerne behøver formentlig ikke at spørge folket om lov for at gå med på eurolandenes finanspagt. Det mener EU-minister Nicolai Wammen (S).
"Lige nu tyder det ikke på, at vi skal have en folkeafstemning om aftalen. Men jeg vil gerne slå fast, at det naturligvis beror på en konkret vurdering af Justitsministeriets jurister, sådan som det er fast praksis i sådanne sager," siger Nicolai Wammen til Newspaq.
Paragrafrytterne i Justitsministeriet venter derfor i spænding på den endelige version af finanspagten fra EU. Først da kan de begynde at se nærmere på, om Danmark mister suverænitet til EU.
"Hvis der er tale om suverænitetsafgivelse - så kommer der en folkeafstemning. Hvis ikke, så er der tale om en normal vedtagelse i Folketinget på helt almindelig vis. I den forbindelse er jeg glad for, at der er et bredt flertal bag aftalen i form af regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti," fortæller EU-ministeren.
Normalt er Enhedslisten og Dansk Folkeparti meget langt fra hinanden politisk. Men nu danner de to EU-kritiske partier fælles front mod statsministeren og finanspagten.
Nærmest i kor kræver de to partiet nu, at danskerne skal til stemmeurnerne for at stemme om mere magt til EU. Kravet om folkeafstemning kommer, efter at Helle Thorning-Schmidt har givet udtryk for, at Danmark kan blive straffet med bøder af EU, hvis ikke den danske økonomi lever op til kravene i den kommende finanspagt.
Kort om finanspagten
Finanspagten laver en række regler, som de 17 lande med euro som valuta er forpligtet til at følge fra den 1. januar 2013.
Underskud må højst være på tre procent af et lands samlede produktion. Gælden må højst være på 60 procent af produktionen.
De otte øvrige EU-lande - heriblandt Danmark - som underskriver finanspagten på et topmøde den 1.- 2. marts, er ikke forpligtet til at overholde selve finanspagten. De skal dog lave budgetlove med EU's stramme regler, ellers får de bøder. Hvis de otte medhopper-lande ikke lever op til deres egen budgetlov, sker der ingenting.
Både Storbritannien og Tjekkiet er endnu ikke med på finanspagten.
Regeringen har opbakning til finanspagten, da både V og K bakker op.