EU-minister: Intet tyder på folkeafstemning

Justitsministeriet afgør, om danskerne skal i stemmeboksen om EU's finanspagt. Ellers er flertallet sikret, siger Nicolai Wammen (S).
Danskerne skal formentlig ikke hver i sær tage stilling til finanspagten. EU-minister mener ikke, at en folkeafstemning kommer på tale.
Danskerne skal formentlig ikke hver i sær tage stilling til finanspagten. EU-minister mener ikke, at en folkeafstemning kommer på tale. Foto: www.colourbox.com

Politikerne behøver formentlig ikke at spørge folket om lov for at gå med på eurolandenes finanspagt.

Det mener EU-minister Nicolai Wammen (S), efter at Helle Thorning-Schmidt (S) og de fleste andre statsledere i EU blev enige om strammere budgetregler på et topmøde mandag.

"Lige nu tyder det ikke på, at vi skal have en folkeafstemning om aftalen. Men jeg vil gerne slå fast, at det naturligvis beror på en konkret vurdering af Justitsministeriets jurister, sådan som det er fast praksis i sådanne sager," siger Nicolai Wammen til Newspaq.

Paragrafrytterne i Justitsministeriet venter derfor i spænding på den endelige version af finanspagten fra EU. Først da kan de begynde at se nærmere på, om Danmark mister suverænitet til EU.

"Hvis der er tale om suverænitetsafgivelse - så kommer der en folkeafstemning. Hvis ikke, så er der tale om en normal vedtagelse i Folketinget på helt almindelig vis. I den forbindelse er jeg glad for, at der er et bredt flertal bag aftalen i form af regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti," fortæller EU-ministeren.

Normalt er Enhedslisten og Dansk Folkeparti meget langt fra hinanden politisk. Men nu danner de to EU-kritiske partier fælles front mod statsministeren og finanspagten.

Nærmest i kor kræver de to partiet nu, at danskerne skal til stemmeurnerne for at stemme om mere magt til EU. Kravet om folkeafstemning kommer, efter at Helle Thorning-Schmidt har givet udtryk for, at Danmark kan blive straffet med bøder af EU, hvis ikke den danske økonomi lever op til kravene i den kommende finanspagt.

faktaboks

Kort om finanspagten

Finanspagten laver en række regler, som de 17 lande med euro som valuta er forpligtet til at følge fra den 1. januar 2013.

Underskud må højst være på tre procent af et lands samlede produktion. Gælden må højst være på 60 procent af produktionen.

De otte øvrige EU-lande - heriblandt Danmark - som underskriver finanspagten på et topmøde den 1.- 2. marts, er ikke forpligtet til at overholde selve finanspagten. De skal dog lave budgetlove med EU's stramme regler, ellers får de bøder. Hvis de otte medhopper-lande ikke lever op til deres egen budgetlov, sker der ingenting.

Både England eller Tjekkiet nægter af gå med på finanspagten.

Regeringen har opbakning til finanspagten, da både V og K bakker op.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.