Lise Nørgaard fortalte for et par måneder siden, at hun havde mistet stemmen på grund af alderdom. Men det afholder ikke den 102-årige forfatter fra at sige sin mening.
Sådan er det også i ugens SE og HØR, hvor "Matadors" mor giver statsminister Mette Frederiksen råt for usødet i en snak om corona-pandemien.
- Jeg har en veninde, og med hende bryder jeg alle love. Hun laver rejer til mig en gang om ugen. Og så drikker vi rosévin. Vi har bestemt os for, at Mette Frederiksen ikke skal bestemme over os, siger Lise Nørgaard til ugebladet.
Forfatteren bag værk som ”Kun en pige”, De sendte en dame” og ikke mindst "Matador" kom til verden under 1. verdenskrig, 14. juni 1917 i Roskilde, så ikke så lidt af verdenshistorien har haft Nørgaard som tæt vidne.
Ifølge SE og HØR er hun heller ikke i tvivl om årsagerne til den aktuelle situation, nemlig måden, vi behandler vores planet på.
- Det kunne jo ikke blive ved med at gå, som det gjorde. Med forureningen og overbefolkningen og overforbruget. Det er naturens måde. Jeg har længe tænkt: ”Det her, det får en ende. En kedelig ende.” Det synes jeg, er rigtigt. Man har en manglende respekt for naturen, siger hun.
"Matador" slutter
Lise Nørgaard har med sine meninger og mod været med til at forme Danmark. Hendes forfatterskab er elsket og "Matador" en af de serier, der stadig kan samle kongeriget.
Store som små kan replikkerne fra den elskelige tv-serie i 24 afsnit, der faktisk blev produceret tilbage i 1978-81.
Historien om Mads Andersen-Skjerns ankomst til den søvnige provinsby Korsbæk er eviggyldig, og giver samtidig et fantastisk historie-billede af livet fra 1929 til 1947.
Da coronaen tog fat, gik DR også straks i arkiverne. "Matador" har de sidste uger været genudsendt nok en gang på DR2 – og slutter faktisk i aften klokken 17.00 med afsnittet ”New Look”.
Frokost og fransk vin
Med sine 102 år er forfatteren selvklart i risikogruppen for Covid-19, og hendes dagligdag er da heller ikke ren rock’n’roll. Men Lise har god hjælp i sine børn.
- Både min datter og min svigersøn bor i samme ejendomskompleks. Og de er fantastiske til at sørge for mig. Men jeg har jo ikke omgang med min familie. De stiller tingene på trappeafsatsen. Og så åbner jeg døren, og vi vinker til hinanden. Så siger jeg tak for mad og tager pakkerne og kasserne ind. De er frygtelig bange for, at jeg skal komme af dage, forklarer hun til SE og HØR – og glæder sig til igen at kunne sidde udenfor på Café Victor med en god frokost og et glas Sancerre.