Lise Nørgaard har boet i sin lejlighed i fire år, og muligvis kunne hun godt finde på at flytte. Men ikke på plejehjem, fortæller hun.
- Jeg har kun stue, soveværelse, bad og køkken. Det ville jo passe glimrende til en gammel dame, der sad og gloede ud i luften. Men jeg er altså af vanvare kommet til at være aktiv lige til nu, og det gør, at jeg har brug for mere plads.
98 år. Hvad tænker du?
- Jamen, jeg undrer mig over, at jeg er i live! Men min mor blev 98 og faktisk i fin stil, med hovedet i behold.
4 ting, du skal undgå, hvis du ikke vil se gammel ud før tid: Se dem på femina.dk
Går ud som altid
Til gengæld sætter alderen nogle begrænsninger for Lise Nørgaards udfoldelser, og det er hun langt fra tilfreds med, ligesom hun synes, at det er uforskammet, at folk hun har elsket og har kendt det meste af livet pludselig falder bort.
- Det værste ved at blive ældre er, at man må holde op med en hel masse ting. Først må man holde op med at gå til ballettræning. En dag må man holde op med at spille tennis - da var jeg altså 82. Og en skønne dag må man så give sine elskede ski væk, det var næsten det værste. Jeg var 92 og var kommet til at brække låret. Og så må man holde op med at rejse så meget. Min søster gik jo hen og døde, det var jo uforskammet af hende. Først døde min mand for over 30 år siden, og så døde min søster, og hun og jeg var sådan et par damer, der rejste ud sammen og oplevede de mest vanvittige ting og havde det så morsomt. Pludselig var hun der heller ikke mere. Nu har jeg heldigvis nogle gode venner. MEGET yngre. De er i 70’erne.
Hvordan har du det med din kvindelighed?
- Altså, det var da bedre før, men det kan man jo ikke beklage sig over. Man skal heller ikke give op. Men mine gode dage er dem, hvor jeg slipper for at lægge makeup. Hvor mit hoved kan hvile sig lidt, og jeg ikke skal have håret sat op til narrestreger. Hvilket jeg nu godt selv kan gøre i løbet af ingen tid.
- Jeg har haft et pragtfuldt liv, fortæller sangerinden Trille på femina.dk
Hvor gammel er du indeni?
- Hvis du sådan mener, hvad jeg foretager mig, så går jeg i teatret og til opera og ballet og koncerter, som jeg altid har gjort. Og så går jeg meget ud og spiser med venner. Jeg holder også min selskabelighed uden for huset, fordi min trofaste hushjælp også tillod sig at dø her for fire år siden. Nu da jeg er kommet over det med ”Korsbæk” på Bakken, må jeg have nogle selskaber…, siger hun.
Hvad tænker du om fremtiden?
- Jeg tilrettelægger fremtiden, så længe jeg overhovedet kan. Jeg tænker selvfølgelig ikke på, at jeg vil holde en frokost, den dag de åbner Femern-forbindelsen, for da er jeg antagelig død. Måske også når Metroen er færdig. Men … jeg tænker … sådan på året. Næste år. For hvis man ikke tilrettelægger fremtiden, kan man lige så godt trække græstørven op over hovedet, siger Lise Nørgaard til FEMINA.