Her går det godt. Lad vær’ at ændre noget.

Sådan kan den danske mentalitet beskrives. Og derfor vender vi generelt tommelfingeren nedad, specielt når nogen vil fortælle os, hvordan vi bør leve og indrette os.

Da danskerne i 1969 fra politisk hold blev tvunget til at køre med sele, var befolkningen ikke sene til at råbe indgreb i den personlige frihed og formynderi. Ingen tænkte på de liv, der den dag i dag bliver reddet af lovindgrebet. Borgere anskaffede sig ligefrem t-shirts med en stort stribe på tværs, så politiet ikke kunne se, at de fortsat den selefri kørsel.

Og hver gang danskerne skal sætter krydser for den europæiske fremtid, bæver de politiske mundviger. Flere gange har befolkningen vendt de politiske beslutningstagere ryggen.

Ifølge mentalitetshistoriker på RUC, lektor Henrik Jensen, har danskerne en lillebror-mentalitet:

»Vi har en tendens til at sige nej. Som en lillebror, der siger, at du ikke skal tro noget, bare fordi du er stærkere,« siger han.

Senest er danskernes trods blevet udstillet i synet på rygeforbud i det offentlige rum. EU-Kommissionen har netop med en grønbog gjort sig til fortaler for et total rygeforbud i det offentlige rum.

Men Danmark er den nation af samtlige 25 EU-lande, der har flest modstandere af et rygeforbud. 28 procent siger nej til nul røg i det offentlige rum, mens det på EU-plan »kun« er 16 procent. Det dokumenterer grønbogen.

»Vores reaktion viser, at vi i forhold til andre nationer i princippet har en antiautoritær holdning,« siger Henrik Jensen.

Han kalder det en tendens i hele den vestlige kultur, der symboliseres af ungdomsoprøret, men som udpræget kommer til udtryk i Danmark. Ifølge historikeren skyldes det, at flere af de andre EU-lande i flere stræk har lagt ungdomsoprøret bag sig. I omkringliggende lande som Sverige og Tyskland, hvor 68’erne også besatte universiteter og lavede sjov i gaden, er der i dag en langt større autoritetstro. Det ses i forholdet mellem lærer og elever, studerende og professorer, unge og ældre.

»De borgerlige former kom aldrig rigtig tilbage igen i Danmark,« siger Henrik Jensen.

Ifølge antropolog og chefredaktør på Weekendavisen, Anne Knudsen, skal forklaringen på den danske trods også findes i bondekulturen:

»I Danmark har vi en måde at tale sammen på, hvor vi hele tiden fastslår, at »det går jo meget godt, så hvorfor lave noget om? Den holdning har vi fra bondesamfundet, som også kommer til udtryk i talemåden, ’Spis lige brød til’,« siger hun.