Når det demokratiske parti fredag har lagt sag an mod en lang række personer, hjemmesiden WikiLeaks og Rusland, så handler det formentlig ikke om den millionstore erstatning, som søgsmålet omtaler.
Det vurderer Robin Elizabeth Herr, der er jurist fra Columbia Law School og har arbejdet som ekstern lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.
Hun tror, at Demokraterne er frustrerede over den langsommelige proces i den igangværende undersøgelse af forløbet omkring det seneste valg. Det er den proces, som den særlige undersøger Robert Mueller er i gang med.
- Det her kan være en måde at lægge yderligere pres på Trump og hans regering uden om det, der foregår under Mueller.
- Det er en måde at prøve at sørge for, at de sagsøgte bliver tvunget til at svare på flere spørgsmål, så der kommer mere information ud, vurderer Robin Elizabeth Herr.
Hun fortæller, at der er tale om to vidt forskellige sager. Men de kan supplere hinanden.
- Muellers undersøgelse er en kriminalsag, hvor regeringen så at sige undersøger sig selv i justitsministeriets regi.
- Mens det her er en civilsag. Den er anlagt af et privat foretagende, som Det Demokratiske Parti reelt er, siger hun.
I overvejelserne omkring søgsmålet har det givetvis spillet ind, at det amerikanske midtvejsvalg nærmer sig.
- Meget afhænger af den rapport, som Mueller udgiver, og timingen af den i forhold til valget i efteråret.
- Måske frygter demokraterne, at Mueller konkluderer, at der ikke er foregået noget kritisabelt. Og så har de måske det her at falde tilbage på, siger Herr.
Hun hæfter sig dog ved, at det slet ikke er sikkert, at søgsmålet ender i retten. Det kræver nemlig, at en dommer siger god for det. Dommeren skal blandt andet vurdere, om der rent faktisk er mulighed for at hive de sagsøgte i retten.
- Det er slet ikke sikkert, at USA overhovedet kan sagsøge Rusland, selv om man normalt strækker sig langt for at retsforfølge udlændinge.
- Men det kan være, at det kræver, at de kommer til frivilligt til USA, siger Robin Elizabeth Herr.
Demokraternes søgsmål retter sig mod blandt andre den russiske regering, Trumps valgkampagne og WikiLeaks. De beskyldes for at have samarbejdet om at stikke en kæp i hjulet på Demokraternes valgkamp i 2016.
Påstanden er, at de blandt andet har hacket demokraters computere og derigennem har stjålet fortrolige oplysninger, som blev brugt i valgkampen.
Donald Trump har flere gange benægtet ethvert kendskab til dette. Han er ikke selv at finde på listen over sagsøgte.
/ritzau/