Når regeringen fra skoleåret 2014/2015 vil have en længere skoledag med langt flere undervisningstimer, risikerer de samtidig at efterlade et stort hul i kommunekasserne.
En længere skoledag betyder, at eleverne skal være mindre i skolefritidsordningerne, og dermed går kommunerne glip af indtægter fra forældrebetalingen, skriver Information.
I udspillet er der lagt op til, at det er op til kommunerne, om der skal være større forældrebetaling, påpeger Lars Krarup (V), borgmester i Herning Kommune og næstformand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, til Information.
- Der kan man jo så kun gisne om, hvorvidt det betyder, at regeringen forventer, at noget af finansieringen skal komme fra forældrebetaling.
- Men det bliver nødt til at være en del af diskussionen, så man ikke kommer med en regning til kommunerne eller forældrene, efter reformen er vedtaget, siger han til Information.
Programchef og forsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kurt Houlberg, peger også på, at der kan opstå problemer i finansieringen af SFO'erne.
Næstformanden i Forældrenes Landsforening, Dorthe Boe Danbjørg, frygter, at det bliver forældrene, der kommer til at stå med regningen efter reformen.
- Det burde være simpel matematik, at mindre SFO og fritidshjem også betyder mindre forældrebetaling. Sker det ikke, kan man jo snakke om skjult brugerbetaling på folkeskolen, og det vil være uacceptabelt, siger hun til Information.
Fredag havde forligspartierne bag folkeskolen det første forhandlingsmøde hos børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).
Forud for mødet havde de borgerlige partier kritiseret, at regeringen ikke har fremlagt beregninger for, hvordan den foreslår, at de "cirka fire milliarder kroner", den har sat af til reformen, bliver anvendt.
/ritzau/