Sag nummer 26.461.
Da James Valentin fik brev fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i maj sidste år, kunne han se, at han langt fra var den første europæiske borger, der i 2006 indbragte en sag domstolen i Strasbourg. Faktisk har domstolen så mange sager liggende, at der kan være en ventetid på helt op til 11 år.
Og det synes 62-årige James Valentin er urimeligt. Den tidligere fondsbørsvekselerer har i forvejen kæmpet med det danske retssystem, siden han i 1988 blev erklæret konkurs. I 18 år brugte han al sin tid på sagen, og da han tabte både i landsretten og i Højesteret, besluttede han at bringe sagen videre til menneskerettighedsdomstolen. Men også her er der lange udsigter, og i værste tilfælde er James Valentins sag først afsluttet efter en tur gennem retssystemet på 29 år.
»Jeg synes, det er umenneskeligt. Det er noget, der tærer på én. Jeg har gået og tænkt på alle de ting, jeg kunne have udrettet i de mange år – både med mit firma, min hustru og mine venner. Det er det meste af en menneskealder, man skal vente på at være blevet forkert behandlet,« siger James Valentin.
De lange ventetider ved domstolen i Strasbourg er ifølge menneskerettighedsadvokat Bjørn Elmquist en katastrofe.
»Folk dør, før de når at få en afgørelse,« siger han.
Bjørn Elmquist har ført mellem 10 og 12 sager til Strasbourg, og senest har han i marts ansøgt domstolen om at tage sagen op for Frank Grevil, der er dømt for at videregive fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Yderligere har Elmquist været medlem af Europarådets retsudvalg i 11 år, hvor han fungerede som formand i de otte.
Langsommeligheden har konsekvenser for den danske retssikerhed, mener han.
»De nationale domstole er forpligtet til at tilpasse praksis til afgørelse fra menneskerettighedsdomstolen. Men lidt groft sagt kan anklager eller domstol slippe af sted med krænkelser i en halv snes år,« siger Bjørn Elmquist.
Ifølge Berlingske Tidende søndag har domstolen i Strasbourg en pukkel på 89.000 sager. Europarådets 46 medlemslande var ellers blevet enige om en reform, der skulle effektivisere arbejdet, men Rusland blokerer nu for godkendelsen af reformen. Justitsminister Lene Espersen (K) er utilfreds:
»Det er utroligt ærgerligt og et stort tilbageslag for menneskerettighederne, at russerne blokerer for den nødvendige reform for at få lettet domstolens arbejdsbyrde. Det må være et krav i et velfungerende demokrati, der gerne vil kalde sig selv for et retssamfund, at behandlingen ikke tager for lang tid,« siger Lene Espersen.
Hun håber, at Europarådets medlemslande kan presse Rusland til at godkende reformen.