Landsdommer: Betjente skal kunne spores

Politiklagerådet vil nu diskutere problemet med at få sat navne på betjente, som borgere klager over.

Politifolk bør kunne identificeres nemmere end i dag, når de har været ude på en opgave.

Det fastslår landsdommer Elisabeth Mejnertz, der er formand for Politiklagerådet, som styrer Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

- Det er altid ønskeligt, at personer, der optræder i embeds medfør i dette land, kan blive identificeret.

- Men om det skal være i form af numre på uniformen eller på anden måde, har jeg ikke taget stilling til, siger Elisabeth Mejnertz.

- Det vil selvfølgelig lette arbejdet med klagesager, hvis man umiddelbart kan aflæse en betjents nummer og dermed få vedkommende identificeret, men der kan også være hensyn, som taler i den modsatte retning af at indføre numre, siger landsdommeren.

I en hel del tilfælde har borgere ikke fået en afgørelse på deres klage over ordensmagten, fordi det har vist sig umuligt at finde den eller de relevante betjente.

Mellem 100 og 150 af de 700 klagesager, som den tidligere formand for Politiklagenævnene, advokat Helle Lokdam, har set, er røget på gulvet på grund af den manglende identifikation.

Det oplyser advokaten til Politiken tirsdag. Siden nytår er klager behandlet af den nye myndighed, der som nævnt styres af Politiklagerådet. Også her har man måttet droppe sager, fordi der ikke er sat navn på den relevante politimand.

- Det er ikke hverdagskost, men det er sket i nogle tilfælde, siger direktør Kirsten Dyrman.

Rådet skal diskutere problemstillingen på et møde den 23. august.

Her vil i øvrigt også den meget omtalte klagesag fra klimatopmødet, som statsadvokaten for København er blevet kritiseret for sin behandling af, være på dagsordenen.

Statsadvokat Lise-Lotte Nilas har nemlig besluttet at give sagen videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

En kvinde og en mand havde klaget over hånlig optræden fra betjentenes side, da de sammen med tre andre under COP 15 i 2009 blev anholdt på en fejlagtig terrormistanke.

Statsadvokaten fik af politiet navne på nogle af de involverede betjente. Men da ingen af de adspurgte rent faktisk sad hos de anholdte på et bestemt tidspunkt, opgav Statsadvokaten, selvom mindst en af de påklagede betjente havde meldt sig selv.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.