For borgere i landkommunerne handlede afstemningen om retsforbeholdet om meget mere end EU's retspolitik.
Det oplevede Vardes borgmester, Erik Buhl Nielsen (V), da han havde mødt vælgerne på valgstederne 3. december.
- Jeg har snakket med mange, hvor det blev en afstemning, der handler om, hvorvidt vi skal havde flygtninge eller ej, eller om EU skal bestemme mere, siger Erik Buhl Nielsen.
I hans kommune endte 52,7 procent af vælgerne med at stemme nej til torsdagens afstemningen, og det ærgrer Erik Buhl Nielsen, der sidder for bordenden i en turistkommune, som han mener er afhængig af EU.
Samme skuffelse sidder venstreborgmester i Haderslev, Hans Peter Geil, med.
Kommunen fik besøg af Lars Løkke Rasmussen dagen før afstemningen til en debat på den lokale erhvervsskole. Men det overbeviste ikke den sønderjyske kommune, hvor 56,6 stemte nej.
Hans Peter Geil tror ikke, at vælgerne har vendt Venstre eller Socialdemokratiet ryggen. Men de har stemt imod mere EU og de flygtninge, de er bekymret for.
- Jeg tror i særdeleshed det, der bekymrer i Sønderjylland, det er flygtningesituationen, og det her med de åbne grænser. I min egen kommune havde vi det jo tæt på, da folk kom op på motorvejen, siger han.
Ifølge valgforsker Derek Beach fra Aarhus Universitet er der sket et klart skift i landkommunerne siden afstemningen om Amsterdamtraktaten i 1998, hvor landkommunerne og Danmark stemte ja.
Dengang var det byerne, som var EU-skeptiske, men det blev vendt på hovedet i går, da Aarhus og København stemte ja.
Samtidig ser han, at særligt den unge borgerlige generation i landkommunerne har vendt EU-ryggen. En reaktion der er blevet endnu mere tydelig med flygtninge- og indvandrerdebatten det sidste år.
- Det har været særligt fremherskende, fordi nogle af de her negative ting omkring fri bevægelighed er kommet frem - hele den her diskussion vi så om velfærdsturisme sidste år og flygtningekrisen, siger han.
53,1 procent af danskerne endte med at stemme nej til afstemningen om retsforbeholdet.
Det betyder, at den danske regering nu skal bestræbe sig på at få forhandlet parallelaftaler hjem i EU - først og fremmest om Europol.
/ritzau/