"Jeg kan slet ikke beskrive, hvor angst og oprevet både jeg selv og min familie har været efter oplevelsen."

Sådan lyder et uddrag af det brev, som Lone Nyboe skrev til Carlsberg et par måneder efter, at hun var kommet til skade ved drikke indholdet af en flaske Schweppes Indian Tonic Water.

Men i dag er Lone Nyboe er skuffet over, at hun ikke fik svar fra Carlsberg, efter Carlsberg erklærede sig som værende helt uden skyld i ulykken.

Det fortryder Carlsberg i dag.

"Vi burde nok havde skrevet til hende, så det kan vi lære af denne hændelse," siger Jens Bekke, der er kommunikationsdirektør i Carlsberg.

___________________________________________________________________

Herunder kan De læse brevet i sin fulde form - eller åbne en kopi af det originale brev i pdf-format. Fødevarestyrelsen har i pdf-udgaven sløret Lone Nyboes identitet.

Merian Thomsen er forbrugerkonsultent i Carlsberg Danmarks Forbrugerservice.

___________________________________________________________________

Carlsberg A/S

Ydre Ringvej 95

7000 Fredericia

Hvidovre, den 14/6-2010

Kære Merian Thomsen,

Jeg henvender mig hermed på grund af en meget ubehagelig oplevelse, jeg havde i april måned i år, forårsaget af et Carlsberg produkt. Grunden til, at jeg først henvender mig nu er, at jeg efterfølgende har haft det meget dårligt og har måttet bearbejde oplevelsen for at prøve at få den på afstand. Min familie, mine venner og kollegaer har dog gentagne gange presset på for at få mig til at rette henvendelse til Carlsberg. Først og fremmest af hensyn til mig selv, men også for at jeg på den måde måske kan være medvirkende til, at lignende alvorlige uheld ikke gentager sig i jeres produktion.

Den 10/4-2010 var min mand og jeg inviteret til en sammenkomst hos gode venner på Amager. Efter en meget vellykket middag blev jeg tørstig og bad om noget vand. Væren satte en – uåbnet – Schweppes Tonic vand på bordet. Normalt drikker jeg aldrig sodavand (kun kildevand), men for ikke at være til besvær, sagde jeg ikke noget. Jeg prøvede at åbne flasken, men skruelåget sad så fast, at min bordherre måtte åbne den for mig. Eftersom jeg var meget tørstig, drak jeg hele glasset i en slurk. Øjeblikkeligt derefter fik jeg en brændende følelse i halsen og videre ned i maven. Samtidig bredte sder sig en stank, som mindende om salmiakspiritus, i hele spisestuen. Der blev omgående ringet 112, og jeg blev kørt i ambulance under fuld udrykning til Rigshospitalets Traumecenter. Derefter overført til intensiv, hvor man udførte gastroskopi for undersøgelse af ætsningsskader.

Min mand og jeg blev afhørt af politiet på Rigshospitalet, og resten af middagsselskabet blev afhørt senere på aftenen. Vi havde medbragt flasken, med indhold, til hospitalet, hvor en foreløbig undersøgelse vise en ph værdi på 14. Bagefter blev flasken overdraget til politiet.

Senere blev jeg overført til Thoraxkirurgisk afd., hvor jeg var indlagt til 12/4. Og senere igen indlagt 22/4 for yderligere undersøgelser. Indtil nu har jeg været 2 gange under fuld narkose, med den risiko, det indebærer. Efter at jeg første gang blev udskrevet, var jeg sygemeldt fra mit arbejde en uges tid. Foreløbig ser det heldigvis ud til, at jeg er sluppet fra hændelsen uden varige mén.

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor angst og oprevet både jeg selv og min familie har været efter oplevelsen. At en så farlig væske kan forekomme i en flakse, som man regnr med indeholder en harmløs læskedrig, finder jeg rystende , - og alle, der har hørt om min oplevelse, er også rystede. Den slags burde ikke kunne ske, og jeg vil meget gerne have en forklaring på, hvordan det alligevel kunne ske. Og hvad Carlsberg fremover vil gøre for at forhindre en gentagelse, vil jeg også gerne vide. Jeg har fået at vide, at ætsninger i spiserøret ikke kan helbredes, og den tanke, at jeg måske har lidt skade, som først viser sig på længere sigt, har jeg svært ved at slippe.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen