Administration 

Læs Harald Børstings 1. maj-tale her

LO's formand Harald Børsting vil i sin tale i dag slå på bl.a. kampen for bedre arbejdsmiljø og mod social dumping. (Foto: Foto: Pressebillede LO)

LO-formandens første fokus i sin tale er kampen mod ungdomsarbejdsløshed.

1. maj i Fælledparken. LO-formand Harald Børsting.

Jeg var ung i 70'erne.

Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang!

Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske den tid!

70'erne. Det årti, hvor oprør og frihedstrang blev bøjet i neon. Hvor rødstrømperne blev dannet. Christiania blev grundlagt. Røde Mor og Gasolin fyrede gennem højttalerne. Og man sværgede enten til at være flipper eller disker.

Det var i 70'erne, jeg som ung knægt trådte mine første spæde skridt på arbejdsmarkedet, og blev aktiv i fagbevægelsen. Men alt var ikke kun fryd og gammen.

70'erne bar også en mørkere side med sig. Oliekrisen kom, efterfulgt af en tårnhøj inflation. Der blev indført bilfrie søndage. Benzinpriserne eksploderede. Det samme gjorde ungdomsarbejdsløsheden.

Pludselig stod de unge i kø foran arbejdsformidlingen for at få arbejde.

Køen blev længere og længere, og udviklingen toppede først i 1983, hvor 16 pct. at de unge var arbejdsløse! I dag er 13 pct. af de unge mellem 15-29 år arbejdsløse! Vi nærmer os tidligere tiders kritiske tilstand. Det gør mig bekymret.

Bekymret for at vi taber en hel generation på gulvet. Bekymret for de unges fremtid på arbejdsmarkedet. Og bekymret for det danske velfærdssamfund, som i høj grad har brug for Danmarks eneste råstof i fremtiden. De unge.

Konsekvensen af ungdomsarbejdsløsheden i 70'erne og 80'erne kan stadig ses. Mange af de, som aldrig blev en del af vores arbejdsmarked, er i dag på offentlig forsørgelse. Tabt af samfundet. Det må ikke ske igen!

De unge har brug for os. De har brug for en håndsrækning og en åben dør til fællesskabet. Vi har ikke været gode nok til at hjælpe dem i arbejde. Eller i uddannelse. Vi har ikke stillet de nødvendige redskaber til rådighed, så de unge kan få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet og i fællesskabet.

Vi har i stedet overladt dem til et uddannelsessystem, som ikke sikrer, at de kan gennemføre. Vi har overladt dem til et aktiveringssystem, som ikke er gearet til at få dem i arbejde. Vi har ladet de unge sejle i deres egen sø.

Det er det, som bekymrer mig mest. Vi skal skabe de rammer, som giver dem en uddannelse og en billet ind på arbejdsmarkedet. Det gør vi ved at udstede en garanti til de unge. En garanti for at de kan gennemføre deres uddannelse.

Det betyder, at vi skal skabe flere praktikpladser i samarbejde med regering og arbejdsgiverne. Og her mener jeg både de private arbejdsgivere og de offentlige.

Det gør vi ved at sikre et løft til vores erhvervsuddannelser, som kan få flere unge til at tage en faglig uddannelse. Det skal gøres ved at afsætte flere midler til området. Og det gør vi ved at sætte mere fokus på jobrotation i den private sektor. For når vi trækker de erfarne ud for en stund, giver det de unge muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Ud over ungdomsarbejdsløshed er der et andet emne, jeg er stærkt optaget af: Social dumping.

Det faktum, at udenlandsk arbejdskraft strømmer til Danmark og underminerer vores danske overenskomster.

Da jeg åbnede avisen i går, kunne jeg konstatere, at jeg ikke er den eneste, som finder det vigtigt! Dansk Folkeparti er skam også kommet på banen med en ny annonce-kampagne.

DF har endda været så venlige at bruge mig som frontfigur i annoncen!

Jeg er ikke helt tilfreds med karikatur-tegningen, som jeg synes mest af alt ligner Søren Espersen.

Jeg bliver i annoncen spurgt, hvorfor jeg, som den EU-lakaj jeg er, ikke løfter en finger for de danske lønmodtagere, som presses af billig østeuropæisk arbejdskraft. Hvorfor svigter du dine medlemmer, Harald Børsting, spørger Dansk Folkeparti i overskriften.

Jeg svigter skam ikke! Den danske LO-fagbevægelse svigter ikke!

Vi har kæmpet i mange år! Vi har brugt millioner af kroner på at bekæmpe social dumping. Vi har udført utallige blokader og sikret de udenlandske arbejdere bedre vilkår. Også dengang DF var lakaj for den borgerlige regering.

Dengang det var DF, der svigtede de danske lønmodtagere - gang på gang! Dengang DF og den borgerlige regering lod problemet med social dumping vokse og vokse.

Man skal passe på med at kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus!

Det burde Pia Kjærsgaard og DF huske på, før de skyder os ting i skoene, som ikke kunne være længere væk fra virkeligheden!

Du kan selv stoppe snik-snakken, Pia, og komme i sving! Der skal også politiske løsninger på bordet og her kunne det være klædeligt, hvis DF stod klar til at være en del af løsningen!

Venner.

Vi skal have styr på tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Ungarere, polakker og baltere strømmer hertil i tusindvis. De søger lykken på vores arbejdsmarked. Og de er villige til at gå langt. Så langt, at de vil arbejde til en løn, langt under de danske.

Vi risikerer at stå med en ny underklasse af fattige, der er i beskæftigelse. Det vi kalder working poors. Det skal vi bekæmpe. For alles skyld. Også for dem der kommer hertil!

Den udenlandske arbejdskraft er velkommen i Danmark. Men det skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår. Desværre ser vi alt for tit, at reglerne ikke overholdes. Det vil vi ikke finde os i! Men det er ikke rimeligt, at fagbevægelsen skal tage hele slæbet alene. Regering, folketing og arbejdsgivere skal også tage deres del.

Vi skal kræve, at arbejdsgiverne sikrer, at reglerne overholdes og at deres underleverandører overholder reglerne. Vi vil ikke finde os i krumspring med vikarbureauer eller andet.

Vi skal kræve, at der afsættes nok ressourcer til arbejdstilsynet, så de kan sikre et ordentligt arbejdsmiljø. Og flere ressourcer til Skat, så vi kan sikre, at virksomhederne og arbejderne betaler skat og moms.

Til sidst skal der sikres flere ressourcer til politiet, så de kan sikre, at illegal arbejdskraft ikke opholder sig i Danmark. Social dumping er en udfordring, som skal løses af både fagbevægelse, arbejdsgivere, regering og folketing.

Vi skal forpligte hinanden på, at vi vil værne om den danske model. For den er og vil altid være det bedste boldværk mod løntrykkeri!

Vi står med en unik mulighed for at gøre noget ved ungdomsarbejdsløshed og social dumping. Vi går nemlig en særlig tid i møde. En tid præget af stærke og vigtige forhandlinger for Danmark. Trepartsforhandlinger.

En tid, hvor vi må indstille os på at indgå det, jeg kalder en samfundsoverenskomst. En samfundsoverenskomst, hvor vi forpligter hinanden til at løfte i flok. Hvor vi står sammen om den vision, som skal bringe Danmark stærkt og sikkert ind i fremtiden.

Vi skal sikrer arbejde til alle, vi skal sikre vores velfærd, og sikre at de, som står uden for arbejdsmarkedet, får en værdig behandling og bliver en aktiv del af samfundet og fællesskabet.

Det er nu, vi skal forny overenskomsten mellem

* danskerne og magthaverne,

* lønmodtagerne og arbejdsgiverne,

* de ældre generationer og de yngre,

* dem på toppen af arbejdsmarkedet,

* og dem i kanten.

Kampen mod ungdomsarbejdsløshed og social dumping skal også tages politisk. Derfor er de et varmt emne til de kommende trepartsforhandlinger. Trepartsforhandlingerne er en unik historisk mulighed for sammen at skabe en positiv samfundsudvikling.

Vi er parate til at løfte og styrke fællesskabet. Vi er en ansvarlig aktør, som kæmper for et samfund med plads til alle. Og vi er talerør for tusindvis af danske lønmodtagere, som vi kæmper for gennem vores politiske indflydelse.

Og vores politiske indflydelse vil også gøre sig gældende ved de kommende trepartsforhandlinger. LO-fagbevægelsens mål er en bred og bæredygtig aftale. Vi skal rette et stærkt fokus på at løfte lønmodtagernes uddannelses- og kompetenceniveau.

Vi skal iværksætte et opgør med den stigende langtidsledighed og se nærmere på, hvordan den fremtidige beskæftigelsesindsats skal skrues sammen. Vi skal skabe en tryghedsreform og strategi for den offentlige sektor.

Sidst, men ikke mindst, skal vi styrke den danske model og bekæmpe social dumping.

Men ... For at få råd, er vi nødt til at bidrage hver især. Det er ikke KUN LO's medlemmer, som skal bidrage. Det skal alle! Den borgerlige regering nød godt af at tørre regningen af på lønmodtagerne, mens de selv holdt hånden over bankerne, de rige og virksomhederne.

Den tid er forbi! Nu er vi alle nødt til at bidrage!

Kære venner.

Vi skal i dag glæde os over en ny tid, og et nyt fundament at stå på.

Både for LO-fagbevægelsen - men så sandelig også for de medlemmer, vi repræsenterer! En ny tid efter 10 år med en borgerlig regering!

Vi har fået en rød regering, som vægter lønmodtagerrettigheder højt.

Vi har fået en regering, som har valgt arbejdsvejen og reformvejen.

Og vi har fået en regering, som ønsker at indgå i forhandlinger med fagbevægelsen om, hvordan fremtidens Danmark skal se ud.

Kære venner.

Lad os kæmpe for arbejde til alle. Lad os kæmpe for at bevare vores velfærdsydelser. Lad os kæmpe for de, som står på kanten af samfundet, og de, som står uden for vores arbejdsmarked.

Lad os kæmpe for hinanden og med hinanden for et mere retfærdigt samfund. Lad os huske denne 1. maj som startskuddet til vores fælles samfundsoverenskomst. En samfundsoverenskomst, hvor vi forpligtede hinanden til at løfte i flok.

Fortsat god 1. maj!

gaderæs
Krimi

Ulovligt ræs udsatte andre for fare: Nu er de dømt

børn på museum
Underholdning

Dine børn arver dine kulturelle vaner

strnad og sol
Sundhed

Rød og solskoldet hud rammer hver anden

ny skov
Nyheder

Flere skove på vej til danskerne

to mænd i samtale
Nyheder

Grov tone blandt mænd: Nu skal de lære at sige fra

mand ved pc
Nyheder

Advarsel: AI kan kopiere chefens stemme

Bod med salg af børneting
Nyheder

Gamle børneting kan være penge værd i sommerferien 

Forsvaret soldater
Nyheder

Ellemann-Jensen: Private skal hjælpe Forsvaret med flere opgaver

rotte
Nyheder

Næsten 200.000 rotteanmeldelser: Disse tegn skal du reagere på

håndbagage i lufthavn
Rejser

Mange danskere begår denne fejl med håndbagagen

Skagen uge 29 smart bil
Krimi

17-årig forsøgte at flygte under stor kontrol i Skagen

Sygehus grønland
Nyheder

Spiralsag: Knap 100 har søgt erstatning

fødselsdag med børnebørn
Sundhed

Corona: Nyt studie afslører skjult smittevej til bedsteforældre

kirkegård
Krimi

Politiet gjorde stort fund: Stjålet kunstværk og 250 genstande fra gravsteder

brevkasse
Nyheder

Læsernes Brevkasse: Hvorfor flytter staten ikke nogle ulve til Sjælland?

Kool & the Gang
Underholdning

Legendarisk hitband indtager Tivoli

dansk politi
Krimi

Indbrud stiger markant: Gør dette inden ferien

mor læser for børn
Bøger

Børnene får magten: Her er årets nominerede børnebøger

dreng læser
Advertorial

Annonce

Læs med dit barn: Gør bøger til en hyggelig del af sommerferien

rømø
Nyheder

Røs på Rømø: Nu melder politiet ud

lasbil i skov
Biler

Grønnere lastbiler kræver politisk vilje: Vi er bagud

folk i kø til filmen
Underholdning

Sidste chance: Egon Olsens grønne port åbner til historisk filmaften

hund på hotel
Rejser

Hunden er en del af familien: Ferien tilpasses kæledyrene

tog øresund
Nyheder

Skal du til Sverige? Togtrafikken over Øresund lukker i et døgn

håndværker
Nyheder

Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde

Musik i Lejet
Underholdning

Landskendt musik-festival giver igen naboer hovedbrud

Haakon og Mette-marit
Kongelige

Kronprinsesse Mette Marit er hjemme igen

dansk politi
Krimi

Sprit-ulykke: Måtte smadre bagruden for at få føreren ud

dansk politi
Krimi

Politiet slår til mod bordel i Aarhus

Ferie med barn
Nyheder

Gratis sommerlejre skal give udsatte familier gode ferieminder

pantflasker
Kendte

Drengedrøm går i opfyldelse: Hyldes af kendt influencer

dansk politi
Krimi

Svindler ville snyde 93-årig kvinde

Lille vildmose
Nyheder

Med få klik kan du hjælpe forskerne i Lille Vildmose

dansk politi
Krimi

To varetægtsfægslet for skud mod hus

unge med mobil
Nyheder

Instagram fjernede langt mindre indhold - Snapchat reagerede langsomst

retten i holbæk
Krimi

Fire ansatte frifundet efter dødsfald på hospice

jordbær
Livsstil

Varmen sender salget af sommerfavoritter i vejret

festivalområdet
Underholdning

Smukfest-camp revet væk på 17 minutter

mennesker omkring bål
Sundhed

Millionbevilling skal få flere med gigt ud i naturen

dansk politi
Krimi

Vidner søges: Hvem har skudt mod denne bil?

Bunker
Nyheder

Nyt notat advarer: Her mangler der plads i sikringsrummene

Vred bilist
Biler

Vreden koger på vejene: Hver fjerde råber eller dytter aggressivt

paypal
Nyheder

Millard-bud: Vil købe paypal

festival for iværksættere
Iværksætteri

Iværksættere fra hele landet samles i Odense

mand med mobil
Nyheder

AI bruges - men tilliden er fortsat lav

Vanding på mark
Nyheder

Det er tørt: Pas på med åben ild

kanin
Dyreliv

Kaniner riskerer hedeslag om sommeren

Pin med Madmod
Nyheder

Flere tusinde spejdere møder markant ændring ved aftensmaden

to ældre på stranden
Nyheder

Senior rimer ikke på pension

p-bøde
Krimi

Falske parkerings-SMS'er breder sig: Klik ikke på linket

Mor med unge
Dyreliv

Se videoen: Stolte forældre viser små pingvin-unger frem

dansk politi
Krimi

Sag ryster Tyskland: Bedøvede og voldtog kvinder

Guldfisk
Helt vildt

Guldfisk gik rettens vej: Nu har Fede og Magui fået rettigheder

vaccination
Sundhed

Vaccine har alvorlige bivirkninger: Nu begrænses brugen

Kunstværket
Nyheder

Naturen vakler: Kunstværk skal starte vigtig samtale

bil ferie
Rejser

Kør selv ferie: Vær forberedt før du kører til udlandet 

ragdoll
Dyreliv

Før katteejeren åbner vinduerne i hedebølgen så husk dette

tilskuere til fodboldkamp
Sport

Sport: Hver tiende dansker holdes væk af prisen

mand taler i mikrofon
Livsstil

Her er sommerens mest populære podcasts

Skilt om larver
Debat

DEBAT: Det farligste dyr i Danmark er mennesket

Ane Halsboe-Jørgensen
Nyheder

Ledige seniorer diskrimineres på alder: Minister kræver handling

tandlæger
Sundhed

Tandlægeregningen kan variere voldsomt: Det har du krav på

bus flexbus
Biler

Nu kan du tage en grøn bus til sygehuset

retten i Kolding
Krimi

Brød ind i kirke: 29-årig får straksdom

håndværkere laver badeværelse
Nyheder

Her er boligens dyreste rum at renovere

retten i Sønderborg
Krimi

Dom: Udvist efter bølge af indbrud

depressiv kvinde skygge
Nyheder

Mangel på sengepladser kan skabe psykiatriske svingdørs-patienter 

Teen
Nyheder

Te tilbagekaldes: Drik den ikke

politi dansk
Krimi

Taget af politiet med over 130.000 ulovlige piller

Unge spiller fodbold.
Sport

F.C. København opretter ny forening for børn og unge

 tyv stjæler vin
Nyheder

Købmænd giver op: Anmelder ikke butikstyvene mere

bison i Yellowstone
Helt vildt

Video: Bison slynger bedstefar flere meter op i luften

Lego kunst
Underholdning

Millioner af LEGO-klodser bliver til kunst i København

Rodet køkken
Livsstil

Rod koster dig penge - og cirka 25 minutter af din tid hver dag

Livredder
Nyheder

I år er risikoen ekstra stor, hvis du bader

far med barn
Nyheder

Færre børn sparer samfundet milliarder

Barn med laptop
Nyheder

Nul skærm til små børn: Dansk forsker sår tvivl om EU-råd

Dør
Rejser

Airbnb i sommerferien? Denne fejl kan koste dig boligen

Familie ved stranden
Sundhed

Har du mistet en kær? En ferie kan vælte læsset