Lærerne bliver sparet væk i de nye kommuner

Kommunalreformen koster et par hundrede lærerstillinger på landsplan. Eleverne i folkeskolen risikerer færre lejrskoler, dårligere undervisning og mindre it.

De 264 elever på Bjerregrav skole kommer formentlig ikke på lejrskole de kommende år. Der bliver også færre skolefester, og deres lærere får mindre efteruddannelse. Det er konsekvensen af, at Bjerregrav skole i Purhus Kommune skal spare tre ud af 25 lærerstillinger, når Purhus sammen med fem andre kommuner smelter sammen til den nye Randers Kommune.

Det rammer den lille skole hårdt, mener skolebestyrelsesformand, Mette Risager:

»De fleste elever har bærbare computere, og alle almindelige tavler er erstattet af interaktive whiteboards. Det har vi satset meget hårdt på de seneste år, men den udvikling vil formentlig gå i stå, fordi vi skal spare. Og når vi ikke kan vedligeholde vores it-satsning, bliver det lige pludselig til en dårlig idé,« siger Mette Risager.

Ansvaret for folkeskolen skifter ikke hænder 1. januar i forbindelse med kommunalreformen. Men selv om det stadig er kommunerne, der skal dele pengene ud til folkeskolerne, kommer eleverne mange steder til at mærke reformen alligevel. Når fem kommuner skal lægges sammen, har politikerne puslet med at få fem forskellige budgetter til at mødes på midten. Nogle skoler vil opleve at få flere penge, mens eleverne på andre skoler må undvære lejrskolerne.

Danmarks Lærerforening har lavet en undersøgelser, der viser, at 34 af de nye kommuner i alt sparer 404 lærerstillinger. Samtidig falder elevtallet i folkeskolen kun med 0,1 procent ifølge foreningens prognose for folkeskolen.

Derimod er der kun fire kommuner, der opretter flere lærerstillinger næste år.

Ifølge lærernes formand, Anders Bondo Christensen, skyldes besparelserne dels kommunalreformen, dels kommunernes stramme økonomiske rammer.

»Lejrskoler bliver skåret ned til et minimum. Der bliver mindre tid til specialundervisning. Nogle steder vil eleverne få færre timer. Andre steder bliver lærernes efteruddannelse helt skåret væk. Det står i skærende kontrast til de store politiske forventninger om at styrke fagligheden hos eleverne,« siger Anders Bondo Christensen.

Den nye Randers Kommune er hårdest ramt. Her har politikerne besluttet at spare 42 lærerstillinger væk. Ifølge borgmesteren for den nye storkommune, Henning Jensen Nyhuus (S), var politikerne nødt til at finde besparelser for mere end 60 millioner kroner – og det er gået ud over alle.

»Den her kommunalreform har en pris, det skal man gøre sig klar. Det varer mange år, før der er gevinster at hente i form af rationalisering,« siger Henning Jensen Nyhuus, som erkender, at besparelserne kan betyde færre lejrskoler til eleverne i den nye Randers Kommune.

»Og så går det ud over lærerne. I stedet for at bruge 38 procent af deres tid på undervisning, skal de op på 40 procent. Det betyder mindre forberedelse,« siger borgmesteren.

Fakta:

Disse kommuner sparer flest stillinger:

Randers Kommune: 42 stillinger

Jammerbugt Kommune: 25 stillinger

Vordingborg Kommune: 24 stillinger

Disse opretter nye stillinger:

Københavns Kommune: 20 stillinger

Odense Kommune: 10 stillinger

Hvidovre Kommune: 6 stillinger

Hørsholm Kommune: 5 stillinger

I alt er der udsigt til, at 404 lærerstillinger spares væk, mens der oprettes 41. Tallene er baseret på budgetforlig indgået i kommunerne.

Kilde: Danmarks Lærerforening

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.