Der er blevet længere mellem de nydanske elever i de danske folkeskoler.

Rekordmange tosprogede elever har nemlig fravalgt folkeskolen til fordel for friskoler, og på bare tre år er antallet af nydanske friskoleelever steget med 25 procent, skriver Politiken i dag.

Danmarks Lærerforening erkender, at folkeskolen ikke er god nok til at løfte denne gruppe, og foreningens næstformand, Dorthe Lange, kræver efteruddannelse og genindførelse af modersmålsundervisning, hvis folkeskolen skal kunne konkurrere om de nydanske elever.

"Undersøgelserne viser, at vi ikke altid er gode nok til at løfte elever med anden etnisk baggrund end dansk," siger Dorte Lange til Newspaq.

Hun peger på den manglende modersmålsundervisning som årsag til folkeskolens dårlige resultater sammenlignet med Sverige for eksempel.

"Problemet er, at eleverne skal klare sig og forstå begreberne på et sprog, der ikke er deres modersmål - ikke bare i dansk, men også matematik, geografi og alle de andre fag," siger Dorte Lange.

Derfor håber Dorte Lange og Danmarks Lærerforening, at flere lærere vil efteruddanne sig med dansk som andetsprog og at modersmålsundervisningen vil komme tilbage i folkeskolen.

"Jeg håber ikke tendensen fortsætter. Jeg håber, kommunerne virkelig for alvor tager opgaven på sig og sætter ind med de ting, der er brug for, for eksempel ved at give eleverne mulighed for at modtage undervisning i deres modersmål," siger Dorte Lange til Newspaq.

For de nydanske elever skal ikke fravælge folkeskolen, fordi niveauet er utilfredsstillende. Målet for folkeskolen er at få alle med.

"Vi skal jo kunne tilbyde alle elever uanset etnisk baggrund så god undervisning som overhovedet muligt," siger Dorte Lange.