Han vandrer hvileløst rundt i klasselokalet. Klassekammeraterne kan ikke koncentrere sig om undervisningen. Læreren aner ikke, hvad hun skal stille op.

For selvom behovet for specialundervisning er steget med 50 procent i de sidste 10 år, er lærerne i den danske folkeskole stadig ikke klædt godt nok på til at tackle børn med særlige behov. Det mener blandt andre professor Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Ifølge ham er det derfor nødvendigt, at lærerne bliver efteruddannet.

»For hvis lærerne kommer på efteruddannelse og lærer at beherske flere undervisningsformer, vil de vide, hvilke der duer i forhold til elever med særlige behov,« siger han.

Derved ville flere børn med for eksempel indlæringsvanskeligheder, autisme, ADHD eller fysiske handikap kunne blive i deres klasse i stedet for at blive presset ud i specialskoler, mener han. De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at det både er behovet for støtteundervisning og specialskole, der er steget kraftigt. Men efteruddannelse alene løser ikke problemet. Der er også behov for to lærere, mener formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo.

Børnene fylder meget

»To børn med særlige behov fylder meget i en klasse med 24 børn. Hvis de skal have noget ud af normalundervisningen, og deres tilstedeværelse ikke skal gå ud over de andre børn, skal der to lærere til. Ellers svigter vi alle børnene,« siger Anders Bondo.

Forældre til børn med særlige behov vil da også oftest helst have, at deres børn kan blive i folkeskolen. Det bekræfter både Landsforeningen Autisme og ADHD-foreningen. Det skyldes blandt andet, at forældrene finder det smerteligt at sende deres børn af sted med bus til en specialskole langt væk fra hjemmet og kammeraterne.

Det første tiltag er allerede på vej. Fra august i år får lærerstuderende mulighed for at vælge specialundervisning som linjefag.