Venter man med at sætte børn i verden, til karrieren er på plads og man er sidst i trediverne, kan det blive rigtig svært overhovedet at få børn. Sådan advarer landets førende fertilitetslæger, som sammen kommer med et opråb til unge kvinder.
De skal se at få sig nogle børn, mens de stadig selv er unge. For børn er en mangelvare, og mange har helt overdrevne forestillinger om deres egen frugtbarhed og evne til at få børn i trediverne, skriver Berlingske Tidende.
- Den væsentligste årsag til, at barnløshedsproblemet bliver større herhjemme, er kvindernes alder. Samfundet og vores kultur har indrettet det sådan, at det for mange kvinder først passer at få børn, når de har gjort karriere og er sidst i trediverne. Som reproduktionslæge kan jeg kun sige, at det er et katastrofalt dårligt valg, siger Svend Lidenberg, overlæge på fertilitetsklinikken Nordica, København til Berlingske Tidende.
Gennemsnitsalderen for en fertilitetspatient er knap 35 år. Det er et år mere, end for ti år siden. I samme periode er efterspørgslen på behandling steget med 50 procent.
Løber tør for æg
Ifølge Anders Nyboe Andersen, professor på Rigshospitalets fertilitetsklinik, tror mange, at de uden problemer kan vente med at få børn.
- Jo ældre man bliver, jo lavere chance har man for at blive gravid. Mange har en forestilling om, at de fint kan få børn indtil de er 45 år. Men mange kvinder har reelt ikke flere æg som 35-årige, siger han og påpeger, at en gennemsnitlig kvindes evne til at få børn halveres, fra hun er 25 år til hun er 35.
Mens kvinder i 1970 erne i gennemsnit var 23-24 år, når de første gang blev mødre, er førstegangsfødende i dag næsten 30 år. Og alderen forventes at stige. Samtidig falder antallet af børn i lande med en høj alder for nybagte mødre. Manglen på børn truer vores velfærd, advarer både EU og FN.
Dyrt at behandle
Skal kvinderne i gang med at få børn tidligere, kræver det politisk indgriben, mener flere fertilitetslæger. Ellers vil store dele af sundhedsvæsenets udgifter gå til behandling af barnløshed.
Venstres sundhedspolitiske ordfører, Birgitte Josefsen, vil ikke kræve kvinderne tilbage til kødgryderne.
- I stedet kan politikere og arbejdsmarkedets parter gøre det nemmere at kombinere familie- og arbejdsliv. Regeringen har i sidste periode reduceret forældrebetalingen i dagsinstitutioner og for tiden er et forslag om at forhøje børnechecken med i finanslovsforløbet, siger hun.