Alarmen bipper i lægeambulancens vagtstue på H.C. Andersens Boulevard i København. På under ét minut er læge Claus Skak og redder Ronni Friis nede i ambulancen og af sted. De skal til Københavns nordvest-kvarter til et krampeanfald.

Claus og Ronni har ingen anelse om, hvad der møder dem for enden af turen, for et krampeanfald kan betyde mange ting.

Det kan være alt fra et epilepsianfald til en hjerneblødning.

»Problemet er jo, at personalet, der tager imod alarmopkald på 112, er uddannede reddere og dermed ikke har en særlig stærk sundhedsfaglig baggrund. Og uden en helt fast spørge-systematik er det simpelthen for svært at bedømme, hvor alvorlig situationen er. Derfor sender de tit lægeambulancen for en sikkerheds skyld,« siger overlæge Søren Loumann, chef for de københavnske lægeambulancer.

Kan koste liv

Det kan i værste fald koste liv, hvis lægeambulancen er optaget af en ufarlig skade, mens en anden patient er i reel livsfare, fortæller Søren Loumann.

Kramperne viser sig at tilhøre en midaldrende mand med alkohol-abstinenser.

Claus undersøger ham kort og sender ham på skadestuen med den almindelige ambulance, som også er tilkaldt.

Lægeambulancen kører stille og roligt hjemad men når ikke langt, før endnu en alarm kommer ind over radioen. En baby i Ishøj har fået kramper.

I Ishøj har den almindelige ambulance situationen under kontrol, og der er alligevel ikke brug for Claus assistance. Lægeambulancen kører igen med det samme, uden at Claus og Ronni når at forlade bilen.

»Det kan godt være frustrerende at køre så mange ture, hvor der slet ikke er brug for lægehjælp, og den almindelige ambulance sagtens kunne have klaret det selv,« siger Claus Skak.

Ny spørgeguide på vej

Kirsten Lee (R), formand for Region Hovedstadens Sundhedskoordinationsudvalg, ved, at lægeambulancerne ofte bruges forkert.

»I det kommende år vil vi derfor udvikle en spørge-guide, så personalet får hjælp til mere præcist at disponere over ambulancerne. Og det kan også være, at for eksempel sygeplejersker skal ind og sidde på 112,« siger Kirsten Lee.

Det vækker glæder hos akutlægerne.

»Vi har længe ønsket os, at vagtcentralerne fik bedre uddannelser og værktøjer til at stille de relevante spørgsmål, så lægeambulancernes tid kan bruges bedre,« siger Søren Loumann.