Det er nok manges ønske at kunne dø fredfyldt i sin egen seng, når den tid kommer. Men det er nok de færreste, som ønsker, at man skal blive liggende der de næste årtier.
Det var ikke desto mindre det, som skete for Tim O'Sullivan i den lille by Mallow nord for Cork i det sydlige Irland. Lokale rottefængere havde i sidste måned fået en mistanke om, at et lille forladt hus havde et rotteproblem, da flere naboer havde set dem i haven.
Det var ikke lige til at komme ind i huset, så Poul O'Donoghue fra firmaet måtte sparke døren ind. Der var fyldt med aviser og breve, som havde hobet sig op i entreen, og da han gik ind i soveværelset, kunne han se "noget under en dyne i sengen", som han sagde til avisen Irish Mirror.
Han gik ud på gaden til sine kolleger og bad dem følge med ham ind. Med deres lommelygter lyste de ned på sengen, og her lå et skelet under dynen. De kontaktede straks myndighederne, som kunne konstatere senere via et tandkort og et match, at det drejede sig om husets ejer, men nu skulle man så konstatere, hvor længe han havde ligget i sin seng.
Ifølge det lokale politis talsmand, Eileen Kelly, kunne man gennem dokumenter se, at han ikke havde hentet sine penge fra Social Security, (som er svarende til den danske kontanthjælp) efter tre måneder, hvorefter de var ophørt. Det var i januar 2001. Så mellem oktober 2000 og januar 2001, var han nok gået bort.
Hvorfor hr. O'Sullivan, som var født i 1939, ikke havde nogen, som besøgte ham i over 20 år, vides ikke. For myndighederne fandt frem til både en nevø og flere yngre søskende, som alle boede i England efterfølgende.
Lige så mærkeligt er det, at man kan ligge død i sit hus i over 20 år uden at myndighederne finder det mistænkeligt eller der på et tidspunkt er nogle naboer, som synes, at et beboet hus, som pludseligt stopper med at vise nogen form for livstegn fra beboeren, ikke er en kende underligt.