Studenterhuer er for piger, skoletræthed er for drenge. Danske mænd halter 20 år efter kvinderne, når det handler om at få studentereksamen.

Den store forskel mellem drenge og piger på gymnasieuddannelser skyldes først og fremmest, at rengøringskonens datter nu får en længere uddannelse, mens hendes søn har de samme små chancer som for 20 år siden.

Mest ekstrem er forskellen blandt børn af lavtuddannede såkaldt faglærte forældre. Andelen af de lavtuddannedes forældres piger, som får studenterhue på, steg fra 48 procent i 1982 til hele 61 procent i 2002. Men andelen af de lavtuddannedes drenge med studentereksamen har stået næsten stille med en lille stigning fra 36 procent i 1982 til blot 38 procent i 2002.

Det konkluderer Martin Munk, der som seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet har foretaget en undersøgelse af området.

En feminisering

»Forklaringen er, at uddannelsessystemet i høj grad er blevet feminiseret. Lærere og pædagoger er efterhånden alle sammen kvinder. De mandlige rollemodeller er væk,« siger Martin Munk.

Mange drenge vokser samtidig op i et skilsmisseramt hjem uden en far, påpeger han.

Selvom talrige undersøgelser har vist, at drenge af lavtuddannede forældre halter bagefter i uddannelsessystemet, har de fleste lukket øjnene for det.

»Der er ikke så stor mediebevågenhed i at kigge på svage mænd. Man vil gerne kigge på kvinder, som har svært ved at få bestyrelsesposter i erhvervslivet, hvilket er helt forståeligt. Men det er tabu at skulle tale om mænd, som har problemer,« siger Martin Munk.

Alle fokuserer på piger

Feministernes indtog på uddannelsesstederne har gjort meget godt for pigerne, men det har også gjort folk blinde for drengenes problemer, mener Ulf Lindow, chef for institutionen 2U Vestsjælland, der vejleder folkeskoleelever og unge, som ikke er i gang med uddannelse.

»Det går helt tilbage til folkeskoleloven fra 1975. Selvom drengene overbefolkede alle dårlige statistikker, gik alt ud på, hvordan man skulle gøre det lettere for pigerne at gå i skole. I dag viser det sig så, at pigerne får bedre karakterer i alle fag ud over matematik og fysik. Så kommer der lærebøger, som skal gøre pigerne bedre til matematik og fysik, men der eksisterer ikke noget, der skal gøre drengene bedre,« siger Ulf Lindow.

Umuligt at hjælpe

Kulturen har gjort, at man nærmest ikke kan se drengenes problemer. Man taler kun om, at det er synd for de stille piger, mener han.

Problemet er så indgroet for de drenge, der er skoletrætte i 9. klasse nu, at de er nærmest umulige at hjælpe videre til gymnasiet.

»Vi kan ikke stille noget op med vejledning over for det her problem. Pigerne ved, at de skal i gymnasiet, mens drengene ofte ikke har gode nok karakterer og har opgivet tanken. Man skal gribe ind allerede før skolealderen,« siger Ulf Lindow. Konsekvensen kan blive, at kvinderne kommer til at dominere Danmark.

»Ligestillingspolitikken har været med til at bryde de sociale skel ned for kvinder, men ikke for mænd. Hvis udviklingen fortsætter, er Danmark på vej til at blive et af de første samfund i Europa, hvor magten er samlet hos kvinderne,« siger seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Martin Munk.