De seneste år har antallet af kvinder, som skifter køn, været stigende. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, som giver tilladelse til, at mennesker kan skifte køn i Danmark.

De seneste to år har i alt 26 mennesker fået papir på et kønsskifte. 13 af dem var kvinder.

- Tidligere var der en overvægt af mænd, som ønskede at skifte køn. I dag godkendes lige så mange kvinder som mænd, siger jurist Katrine Winkel, fra Sundhedsstyrelsen.

Syvende himmel

En af de kvinder, som har taget skridtet fra kvinde til mand, er Eva Marie Jöhnk. Hun har følt sig som en mand, så længe hun kunne huske, og operationen blev et vendepunkt i hendes liv. Det blev enden på et liv i dyb krise, præget af depressioner og selvmordsforsøg.

- Da jeg vågnede efter operationen, var jeg jublende glad. Jeg svævede rundt i den syvende himmel i flere år efter, husker den 49-årige førtidspensionist, som blev opereret i 1990.

I dag har Eva skiftet navnet ud med Erwin, og hun opfatter sig i dag fuldt ud som en mand. Det har hun faktisk gjort i mange år.

Forkert tøj

- Min kvindekrop gav mig følelsen af at have noget forkert tøj på, som jeg ikke kunne få af. Men der gik mange år, før jeg kunne sætte ord på, hvordan jeg egentlig havde det, fortæller Erwin Marie Jöhnk.

Den jyske førtidspensionist begyndte sin vej fra kvinde til mand i foråret 1985. Han henvendte sig til sin egen læge og begyndte herfra en årelang vandring igennem det psykiatriske system.

Transseksualitet – altså oplevelsen af at tilhøre det modsatte af ens biologiske køn – betragtes nemlig som en psykologisk afvigelse.

Turen endte i 1990 med en operation på Rigshospitalet, hvor Eva fik fjernet sine æggestokke, livmoderen og begge sine bryster.

Accept gør forskellen

For at et kønskifte kan godkendes juridisk, skal den pågældende have fjernet kønskirtlerne. Det kan først ske, efter at personen, som ønsker at skifte køn har været igennem en årelang behandling på Sexologisk klinik på Rigshospitalet.

Hvert år henvises omkring 400 mænd og kvinder, som lider af såkaldt køns-identitets-problemer , til klinikken. Også her mærker man, at der er flere kvinder som ønsker at skifte køn.

- Kvinderne har behov for opbakning fra familie, arbejdsplads eller uddannelsested. Det er mit indtryk, at de oplever en større tolerance og accept omkring deres situation fra deres omgivelser end tidligere. Det kan være en del af forklaringen på de mange henvisninger, siger overlæge Ellids Kristensen, som leder den sexologiske klinik.

Hun vurderer, at der findes mellem 500 og 1.000 mennesker i Danmark, som kan betegnes som transseksuelle. De fleste får aldrig en operation, men forsøger at leve med deres oplevelse af at tilhøre et andet køn end deres biologiske.

I samfundets interesse

Transseksualitet betragtes af mange som en psykisk sygdom. Derfor forsøger transseksuelle ofte at skjule deres følelser og lyster for at undgå fordomme.

I Erwin Maria Jöhnks tilfælde betød det, at han brugte en masse kræfter på at skjule sin hemmelige identitet i stedet for at være ærlig.

- Det er jo meget bedre for samfundet, at folk får lov til at leve i balance med sig selv i stedet for at skulle ud på sammenbruddets rand, inden de får hjælp. Derfor er jeg glad for, at flere tør stå ved sig selv, siger den tidligere kvinde.