Det var et tætpakket program, der blev sendt på gaden, da Aarhus i 2017 var Europæisk Kulturhovedstad.
628 events blev det til hen over året, som begyndte med en storstilet åbningsceremoni med vikingeskibe og 76.000 mennesker i byens gader.
Et år efter, at kulturåret blev rundet af med et gigantisk festfyrværkeri, gør Aarhus Universitet nu status over projektet til knap en halv milliard kroner.
En rapport, som offentliggøres mandag, viser, at kulturhovedstaden langt hen ad vejen har levet op til de mål, man selv opstillede.
Det blev skabt synlighed om kulturhovedstaden, arrangementerne var velbesøgte, og ni ud af ti publikummer havde en positiv oplevelse, konkluderer rapporten.
Men evalueringen viser også, at det især var de i forvejen regelmæssige kulturbrugere - de veluddannede og kvinderne - der gik om bord i det store udbud af aktiviteter.
Der er således ikke sket en samlet stigning i forbruget af kultur - altså besøg på museer, teatre og andre kulturinstitutioner, konkluderes det.
- Der har været en meget stor opmærksomhed om projektet, og der har også været et meget tilfreds publikum, uden at det som sådan kan ses i et generelt øget kulturforbrug, siger evalueringsleder Hans-Peter Degn, Aarhus Universitet.
Det siger ifølge evalueringslederen noget om, at det er svært at ændre folks vaner.
- Der er flere ting at sige: Den ene er, at det også er svært at ændre på folks kulturvaner. Selv i et år med et stort kulturudbud kan det være svært at ændre kulturvaner fra det ene år til det andet.
- Men der er skabt momentum, en nysgerrighed i befolkningen efter kultur. Så det at man ikke på nuværende tidspunkt kan se markante ændringer i kulturvanerne, betyder ikke, at man ikke stadig kan nå at arbejde videre i årene fremover og bygge på den interesse, der er skabt nu, og så på længere sigt indfri det potentiale, siger Hans-Peter Degn.
Rapporten peger også på, at kulturhovedstaden kunne have arbejdet mere med at skabe overblik over de mange arrangementer for borgerne.
- Folk har været nysgerrige, men de er også blevet mødt af et omfattende kulturprogram, der – især hvis man ikke vant til at bruge kulturen - kan virke uoverskueligt.
- Man kunne godt have arbejdet med overblikket, ikke mindst i forhold til programudbuddet, lyder det fra Hans-Peter Degn.
Andre greb, der kunne have lokket flere nye målgrupper af huse, kunne ifølge rapporten være flere gratis arrangementer og events, hvor man inddrager byrummet og lokalmiljøerne.
/ritzau/