For mange skilsmissebørn i teenagerårene er livet besværligt, fordi deres hjem i overført betydning er en kuffert.

Det kræver nemlig enormt meget planlægning, når der f.eks. skal vælges outfit til klassefesten to uger frem i tiden. Børnene bliver stressede og bruger mange tanker på at overveje, hvem der skal tilgodeses, fortæller eksperter.

En ny rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har for første gang dokumenteret børns oplevelse af at være i en deleordning. Her står det klart, at en ordningen ikke altid er smart for de ældste børn.

"Jo ældre mange børn bliver, er der mange, der oplever det her med, at de får et større behov for f.eks. at se venner og gå til ting i fritiden, de har måske lyst til overnatte ude. Der kan det godt blive endnu mere besværligt det her med, at man skal skifte mellem to hjem fra uge til uge," siger Sofie Stage, forskningsassistent på SFI og medforfatter til rapporten, til Newspaq.

I rapporten beretter moderen til en teenagepige også om problemet.

"Det sidste stykke tid har Pernille været sådan, at det skal være noget bestemt makeup og nogle bestemte smykker og en bestemt T-shirt. I og med at hun bliver meget teenagebevidst om, hvad hun går i, så har hun givet udtryk for, at argh, nu ligger det ovre ved far eller et eller andet, og hun mangler den trøje, hun skulle have haft på," siger Helle, mor til Pernille i undersøgelsen.

Sofie på 14 år synes heller ikke, det er optimalt at bo i en kuffert.

"Jeg synes, det er ret irriterende, når man sådan skal pakke det hele ned og så tage det med frem og tilbage. Det er ret besværligt," siger Sofie.

Hos Center for Familieudvikling kender man også til teenagernes problemer med at planlægge hverdagen.

"Det er jo sådan med teenagebørn, at de ud over deres familiære base, vender sig udad mod samfundet, og i større og større grad laver aftaler selv, og har deres eget sociale liv. Og det er jo ekstra svært at planlægge, når basen så har to centrummer," siger psykolog Annette Due Madsen.

På den måde kan børnene komme i et dilemma, hvor de ikke ved, hvad de skal prioritere. Annette Due Madsen forklarer, at teenagebørnene bruger meget tankegods på at overveje, hvem der skal tilgodeses, om det skal være mor, far eller egne behov.

En deleordning kan stresse børnene.

"At leve i en deleordning er et logistisk puslespil, som børn kan opleve som stressende og anstrengende, og som besværliggør hverdagen. At pakke, skifte og falde til er simpelthen bare mere besværligt. Flere af de forældre, som deltog i undersøgelsen, fortalte, at de ikke selv ville kunne holde ud at leve i en deleordning," står der i rapporten.

Hvert sjette skilsmissebarn lever i en deleordning, hvor hverdagen er delt ligeligt mellem mor og far.

Ordning bliver i stigende grad brugt. I 1994 var det fire procent af skilmissefamilierne der benyttede sig af ordningen. Tal fra 2009 viser, at andelen af skilsmissefamilier, der benytter ordningen, er fire gange så stor som i 1994. SFI oplyser, at deres tal indikerer, at tendensen vil fortsætte.