For 10 år siden var det helt almindeligt med korruption i Kroatien. Det er det stadig, men i dag vækker det opsigt blandt befolkningen, når aviserne skriver om det. Opgøret med den udbredte korruption er blot en af de ting, som det kroatiske samfund skal igennem for at kunne blive medlem af EU.

Spørger man de kroatiske politikere, der oprindeligt havde håbet på medlemskab i 2004 sammen med 10 andre – og i flere tilfælde mindre veludviklede – lande, kan det kun gå for langsomt med et medlemskab. Men af flere forskellige grunde skulle det ikke gå sådan. Så nu må Kroatien trave den lange vej mod det europæiske fællesskab helt alene.

Ifølge danske Michael Kümmel, der er udsendt af udenrigsministeriet for at rådgive kroaterne om administrative ændringer, er Kroatien mange skridt fra EU. Og lige nu tager landet stadig babyskridt.

»Kroaterne har stadig et mål om medlemskab omkring 2008 eller 2009. Det, mener jeg, er lige lovligt optimistisk. De har arbejdet hårdt og er nået langt. Men det vigtige er, hvor langt der er tilbage,« siger han til Nyhedsavisen i Kroatien.

Gammel jugoslavisk lov

Et af de store problemer for det offentlige system er, at der umiddelbart efter Kroatiens selvstændighed ikke var tid til at udvikle et selvstændigt system, da krigen mod Serbien skulle kæmpes. Derfor overtog Kroatien flere elementer fra den gamle jugoslaviske forfatning.

»Det er den værste gang misk-mask. Det tidligere Jugoslavien havde ingen egentlig administrativ uddannelse. Cirka 80 procent af embedsmændene er derfor jurister med forældede uddannelser. Men der er en gennemgribende modstand mod forandring af systemet. Her er en mentalitet af, at man skal kontrollere alt, at man ikke kan stole på nogen eller uddelegere noget,« siger Michael Kümmel.

Et andet stort problem er tendensen til at ansætte familie og venner i den offentlige forvaltning. Derfor har Michael Kümmel sammen med blandt andre den tidligere administrationsminister Davorin Mlakar grundlagt et forum, hvor de forsøger at komme i dialog med ledende embedsmænd. Embedsmændene skal lære, hvad god ledelse er, og at det falder tilbage på dem selv, hvis de henter ukvalificerede fætre og kusiner ind i et ministerium.

Ingen vilje til forandring

Kroatien er på mange måder stadig på begyndelsesstadiet i EU-forhandlingerne. Af de 33 temaer, som skal forhandles på plads, er kun to afsluttet, mens der tales om seks. Ud over store administrative ændringer skal der også ske en del ved landbruget, ligesom Kroatien stadig mangler at give udenlandske virksomheder samme rettigheder som nationale.

Men lige nu sker der ikke så meget på den kroatiske reform-front. Det er nemlig valgår, og så er der ingen, der tør træffe de upopulære beslutninger.

»Egentligt burde man fyre 40 procent af de offentligt ansatte. Men der er ingen andre steder, de kan få job, så det er der ingen politiker, der vil gøre. Jeg håber virkeligt, at tingene kan ændre sig. Men det er svært, når folk i regeringen alle er kommet til magten gennem det samme gamle partisystem. En stor del af dem ved helt klart, at der er problemer. Men de har ikke viljen til at forandre landet,« siger Davorin Mlakar.