Hvis de nationale domstole ellers gør deres hjemmearbejde ordentligt, så skal Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg ikke bagefter gå ind og ændre en afgørelse.
Det princip står skåret ud i pap, efter at den danske regering har samlet Europarådets 47 lande om en erklæring om forsatte reformer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Fra dansk side bunder erklæringen i et ønske om at kunne udvise flere kriminelle udlændinge. Men i samme ombæring risikerer Europarådet at åbne for, at lande som Tyrkiet og Rusland også får et større råderum til at begrænse ytringsfriheden, frygter kritikere af erklæringen.
En af dem er folketingsmedlem for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen.
- Det bliver en svækkelse af ytringsfriheden og andre grundlæggende demokratiske rettigheder. Det er dybt problematisk, mener han.
Han peger på, at erklæringen i en og samme sætning omtaler Menneskerettighedskonventionens artikler 8-11. Artikel 8 er den, der handler om retten til familieliv og som i visse sager har hindret udvisninger.
Mens artikel 9-11 handler om ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed.
Men ifølge juraprofessor Mikael Rask Madsen, der er leder af Center for Internationale Domstole ved Københavns Universitet, er der næppe grund til den bekymring.
-De direkte illiberale begrænsninger af ytringsfriheden, er et "no go". Det har de altid været. Og det forbliver de også efter det her, siger han.
- Subsidiaritet (at Menneskerettighedsdomstolen lader nationale afgørelser stå ved magt, red.) er en luksus, der tilkommer dem, der overholder konventionen, fastslår professoren.
Hos Amnesty International er vurderingen, at der er tale om et væsentligt mindre vidtgående dokument, end den danske regering havde lagt op til.
- Men der er stadig en risiko for, at hele denne øvelse fører til, at vi om nogle år kigger tilbage på København-erklæringen og konstaterer, at det var Danmark, der først åbnede Pandoras æske for en gradvis underminering af domstolen, siger generalsekretær Trine Christensen i en kommentar.
/ritzau/