Det var en klar fejl, at Inger Støjberg ikke blev tiltalt ved rigsretten for vildledning af Folketinget, men alene for at have været ansvarlig for den ulovlige sagsbehandling i Udlændingestyrelsen tilbage i 2016.
Sådan lyder det fra flere sider, efter at rigsretten mandag idømte den forhenværende udlændinge- og integrationsminister 60 dages ubetinget fængsel.
- Vi synes, at det skulle have været med, for det er meget alvorligt at lyve for Folketinget. Og jeg tror, at hun ville være blevet dømt for at tale usandt, for over for Folketinget sagde hun jo det modsatte af, hvad rigsretten nu har fundet frem til, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund til Information.
Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er enig:
- Rigsretten har dømt, at Inger Støjberg beordrede en ulovlig administration, vel vidende at den var ulovlig. Det er meget ærgerligt, at rigsretten ikke også fik mulighed for at tage stilling til, om hun efterfølgende løj over for Folketinget for at dække over det.
Også juridiske eksperter mener, det havde været godt, hvis vildledning af Folketinget var blevet inkluderet i anklagen.
- Det er så ærgerligt, at det tiltalepunkt ikke kom med. Det havde været godt med en dom, der kunne få effekt på det område fremadrettet, siger professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter.
Han finder det "ret nærliggende", at rigsretten ligesom Instrukskommissionen ville mene, at Inger Støjberg bevidst har givet Folketinget vildledende oplysninger.
Professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard er enig i, at rigsretten anlægger nogenlunde samme vurdering af forløbet som Instrukskommissionen, der nåede frem til, at Inger Støjbergs forklaringer over for Folketinget var misvisende.
- Derfor ville det have været godt, hvis rigsretten havde fået lejlighed til at afklare, om Inger Støjberg kunne straffes for vildledning af Folketinget, siger han og tilføjer:
- Hvis hun også var blevet dømt for de urigtige oplysninger, havde straffen nok fået en ekstra tak opad.
En minister kan ifølge ministeransvarlighedsloven straffes, hvis vedkommer "giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger". Og når Instrukskommissionen i sin beretning fra december 2020 vurderede, at Inger Støjberg havde givet urigtige oplysninger, skyldes det, at en række udtalelser fra hende ved samråd og i folketingssvar tilbage i 2016 ikke afspejlede, at hun ifølge kommissionens vurdering ville have en undtagelsesfri administration i sagen om asylpar.
På den baggrund mente Enhedslisten, De Radikale, SF, Alternativet og Liberal Alliance under forhandlingerne i januar i år om anklageskriftet i rigsretssagen, at Inger Støjberg også skulle anklages for vildledning af Folketinget.
Men partierne udgjorde et mindretal inden for det flertal, der ville anklage Inger Støjberg ved rigsretten.
Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative ville ikke have vildledningen med i anklagen, og sådan endte det.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Jeppe Bruus, står ved beslutningen.
- At en minister lyver for Folketinget er meget alvorligt, men det er alene en sag mellem regeringen og Folketinget. Der er jo ikke en tredjepart, altså borgere eller andre, der er kommet i klemme, siger han.