Ved 12-ugerscanningen blev forældreparret Morten og Cathrine Maj hurtigt bevidste om, at det lille barn, de ventede, ville give dem nogle udfordringer. Lægerne kunne ikke finde det ene underben på scanningsbillederne.
Som barnet i maven voksede, gjorde højre underben det også, men det var kortere end det andet. Det vidste forældrene før fødslen, og da Kristian en januardag i 2017 kom til verden som en sund og rask dreng, var det derfor heller ikke noget chok at se det afkortede underben.
Et svært valg
Omkring etårsalderen fik Kristian en benskinne og lærte hurtigt at løbe gå og hoppe med den. Men som han voksede, voksede uligheden i benlængden også, og da han var omkring tre et halvt år fik han sin første kortbensprotese.
Femårige Kristians forældre valgte amputation af højre ben fremfor gentagne forlængelse af underbensknoglen. I dag elsker han sit liv med protesen, der giver ham mulighed for at hoppe, løbe og danse. Foto: PR
– Kristian bøvlede for meget med det, når han skulle have støvler eller regnbukser på, og han blev træt af den. Han stødte ind i ting hele tiden, så vi begyndte at tale om alternativerne, fortæller Cathrine Maj, der sammen med sin mand skulle finde ud af, om Kristians underben enten skulle strækkes ud gennem en eller flere operative forlængelser af underbensknoglen, eller amputeres og erstattes af en protese.
– Skulle vi forlænge, ville det kræve flere operationer, hvor Kristian efterfølgende ville skulle sidde i kørestol. Det er ikke optimalt for et liv som barn. Og der var ingen garantier. Både min mand og jeg er høje mennesker, og det var ikke sikkert, at knoglen ville kunne holde til de mange operationer. Vi talte meget med lægerne og de bandagister, der var tilknyttet, men vi blev aldrig presset til at vælge det ene frem for det andet.
Bandagisten blev en god ven
Et besøg hos en af landets førende eksperter i forlængelser fik parret til at træffe beslutningen. Til deres overraskelse anbefalende han faktisk en amputation. Det og mange lange samtaler med andre forældre i lignende situationer fik dem til at træffe et valg i den svære situation. I april 2021 fik Kristian fjernet sit underben og kom hurtigt i gang med sit nye liv med protese. Allerede kort efter amputationen kunne han løbe, hoppe og danse med sin nye ’fod’.
– Kristian synes, at protesen er ret cool, og han har fundet kreative måder at bruge den på, når han for eksempel sætter den ind under dør, der ikke må smække og stolt siger, at det jo ikke gør ondt, fortæller Cathrine Maj.
Kristian blev født med et afkortet underben. Foto: PR
Både før og under amputationen, til genoptræningen og fortsat herefter har familien været tilknyttet faste bandagister hos Sahva, der har fulgt Kristians udvikling og proces med at lære protesen at kende.
– De første 4 år havde Kristian bandagisten Henrik Godskesen, som han var meget glad for. Han lyttede altid til vores ønsker og gjorde alt for at efterleve dem. Efter amputationen fik vi Alfonso Diaz tilknyttet. Det har gjort det hele meget nemmere for Kristian at have de faste kontaktpersoner, og han har altid glædet sig til at komme ind og vise dem alt det nye, han har lært. Han er nærmest træt af, at han ikke behøver komme derind så ofte længere, fordi det bare fungerer, siger Cathrine Maj og tilføjer:
– Det er bare så fedt, at Kristian er glad og kan bevæge sig frit rundt som alle de andre børn på hans alder.