Krigsskibe mangler missiler og mandskab

Besparelsen på forsvarsbudgettet betyder, at Forsvarets nye fregatter må undvære forventet udstyr og besætning
Forsvarets nye fregatter er opkaldt efter søheltene Peter Willemoes, Iver Huitfeldt og Niels Juul.
Forsvarets nye fregatter er opkaldt efter søheltene Peter Willemoes, Iver Huitfeldt og Niels Juul. Foto: Rune Kim / POLFOTO

Der er ingen penge til missiler, og en tredjedel af besætningen bliver skåret væk.

Kun to af Forsvarets tre nye fregatter, der har kostet seks milliarder kroner, kommer ud at sejle, og ingen af fregatterne bliver udstyret med de langtrækkende missiler, som skibene er bygget til at have ombord.

Det ser ud til at blive konsekvensen af den planlagte besparelse på forsvarsbudgettet fra 2015, skriver Berlingske.

Chef for Søværnets Operative Kommando (SOK) kontreadmiral Finn Hansen, siger til avisen, at "det er tvivlsomt, hvornår der bliver råd til at fylde missillauncherne" på de nye fregatter, og at "med sparekravene til forsvaret vil det være en udfordring at skaffe midler til en tredje besætning efter 2015."

Ifølge SOK's pressetjeneste betyder det dog ikke, at fregatterne kommer til at sejle uden missiler. De missilsystemer, der hidtil har siddet på Forsvarets korvetter bliver i stedet monteret på fregatterne, oplyser pressetjenesten til Newspaq.

SOK understreger desuden, at skibene er fremtidssikret med de missil-affyringsramper, som er bygget ind i skibet, og som kan tages i brug, hvis politikerne senere hen beslutter at indkøbe de langtrækkende missiler.

Alternativt kan missilerne skaffes fra andre lande, lyder det fra forsvarsministeren:

"Vi er i gang med at diskutere med andre Nato-lande, om der er mulighed for enten at lave fællesindkøb og derved spare nogle penge, eller også at vi indkøber en type missiler og andre lande køber en anden type missiler, og så kan vi låne af hinanden," siger Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech til Newspaq.

På samme måde er hun positivt indstillet over for Socialdemokraternes forslag om at lade besætninger fra andre Nato-lande sejle på den tredje fregat, som Danmark ikke selv kan bemande.

"Jeg tror, vi skal se i øjnene, at på den måde verden ser ud i dag, så er Danmark en brik i det store Nato-forsvar. Det er også den måde, vi opererer på i dag. Både når vi har vores krigsskibe nede og jagte pirater, når vi er over Libyen, eller når vi er i Afghanistan," siger Gitte Lillelund Bech.

En anden mulighed er at sælge et af skibene, men den løsning vil forsvarsministeren ikke tage stilling til endnu. Det skal afgøres i forhandlingerne om det næste forsvarsforlig.

Selv om der således er brugt seks milliarder kroner på at bygge skibe, som vi ikke har råd til at benytte fuldt ud, så mener hverken forsvarsministeren eller SOK, at investeringen er spildt.

"Det var en rigtig beslutning, da vi i 2004 besluttede at bygge tre fregatter. Da var den økonomiske situation en anden for Danmark og for Forsvaret, så dengang var det en rigtig beslutning. Det kan godt være, at vi ikke ville tage den samme beslutning i dag," siger Gitte Lillelund Bech.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.