Krigsramt syrisk fodboldlandshold spiller playoff i Malaysia

Syrien møder Australien i Malaysia 5. oktober. Syrien kan kvalificere sig til deres første VM.
Tim Cahill og det australske landshold skal en tur til Malaysia for at møde Syrien.
Tim Cahill og det australske landshold skal en tur til Malaysia for at møde Syrien. Foto: Jason Reed/Arkiv/Reuters

Når Australien og Syrien tørner sammen i den første af to playoffkampe til VM i fodbold, så spilles opgøret i Malaysia.

Det oplyser det australske fodboldforbund ifølge nyhedsbureauet AP.

Opgøret finder sted på Hang Jebat Stadium i Malacca.

Det krigshærgede land Syrien har været tvunget til at spille deres kvalifikationsopgør i Malaysia, hvor det asiatiske fodboldforbund har hjemme, på grund af uro i deres hjemland.

Der havde været spekuleret i, om et af landene i Mellemøsten skulle danne ramme om opgøret, hvor Syrien stadig har chance for at kvalificere sig til VM for første gang i landets historie.

Returopgøret finder sted i Australiens største by Sydney fem dage senere.

Vinderen af opgøret mellem Australien og Syrien skal møde det fjerdebedste hold fra den nordamerikanske VM-kvalifikationspulje. Det ser lige nu ud til at blive USA.

Australien blev nummer tre i sin kvalifikationsgruppe efter Japan og Saudi-Arabien.

Syrien sluttede efter Japan og Iran, der tog de direkte pladser fra deres kvalifikationspulje.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.